Kødkvægavler: Nye aflivningsregler giver ringere dyrevelfærd

"Hvad skal vi nu gøre?", spørger Lene Gommesen fra Sybergkvæg.

På gården Vestergård nord for Kerteminde opdrætter Lene Gommesen sammen med sin mand, Peter, slagtekvæg af racen Skotsk Højlandskvæg, der sælges fra egen gårdbutik. I øjeblikket har de 120 dyr gående blandt andet som naturplejere i indhegningen ved Multipark Munkebo, en offentlig park på Fyn.

Indtil nu har det været praksis at Lene Gommesen og mand har skudt deres almindelige, raske dyr på marken, inden de skulle køres til slagtning.

Men det er ikke længere en mulighed, da Fødevarestyrelsen har strammet reglerne for hjemmeslagtninger.

I juli udsendte Fødevarestyrelsen en meddelelse om, at landmænd ikke længere må aflive raske dyr som kreaturer, svin, får og geder, ved skydning på egen mark. Ændringerne fra Fødevarestyrelsen forklares med, at det vil være brud på EU-regler.

Dog vil det fortsat være muligt at nødslagte dyr, der er kommet til skade med brækkede ben eller anden akut skade - eller hvis dyret er vildt eller farligt.

"Det er ikke god dyrevelfærd"

Lene Gommesen ærgrer sig over stramningerne, for hun og hendes mand foretrak at aflive dyrene på marken ud fra en overbevisning om, at det var bedst for dyret. På den måde undgik man nemlig at skulle indfange dyret og jage det i en lastbil, en proces, der ifølge hende kan være meget stressende for et dyr.

"Vi ville hellere fortsætte som vi gør nu. Vores dyr er naturplejedyr, de er født udenfor og går udenfor hele livet. Det eneste tidpunkt, vi håndterer dem, er, når vi sætter det lovpligtige øremærke i, det er det eneste tidspunkt, de er indfanget", siger Lene Gommesen til landbrugsavisen.dk og fortsætter:

"Hvis vi skal til at indfange dem, og transportere til slagteriet, det er bare ikke dyrevelfærdsmæssigt særligt godt. Dyret bliver stresset lige så snart det er i en uvant situation".

Og spørger man Lene Gommesen, har de ikke valgt hjemmeslagtningerne fordi, det er det nemmeste.

At aflive dyret på egen mark kræver besøg af dyrlæge, der laver en dyrlægeerklæring før dyret bliver skudt, hvorefter dyret skal afbløde før det kan læsses på trailer og selv køres på slagteriet, hvor endnu en dyrlæge kontrollerer og godkender dyret.

"Det nemmeste ville klart være at sætte en fangfold op, og sende dyrene med en transport. Men vi har alligevel valgt det her, selvom det er mere besværligt og dyrt, fordi vi mener, det er god dyrevelfærd, og det står vi for og vil ikke ændre", fastslår hun.

Stadig tilladt at hjemmeslagte til eget behov

Dyrenes Beskyttelse er også kritisk overfor Fødevarestyrelsens beslutning om at fjerne muligheden for at skyde raske dyr på marken.

"Det er dybt problematisk. Vi ønsker det bedste for dyrene, og det er ikke det bedste for dem at udsætte dem for stress under transporten og for nye miljøer, lige inden de skal aflives", siger Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse til dr.dk.

Lene Gommesen har snakket med både dyrlæger og slagteri, og den eneste løsninger de ser, at skrive på erklæringne, at dyrene var vilde og uhåndterbare. Men hvad der skal ske med de rolige dyr, ved Lene Gommesen ikke.

Som reglerne er nu vil Sybergkvæg ikke fortsætte med at have kød i deres gårdbutik. 

"Kan vi ikke bevare den høje dyrevelfærd, som vi vil have den, ønsker vi ikke at have dyrene, for så kan vi ikke have hjertet med i det. En ting er sikkert: Det kød vi sælger i gårdbutikken er slagtet på marken, så vi har ikke noget kød i gårdbutikken, hvis vi ikke kan det", slår hun fast.

Det vil stadig være tilladt at hjemmeslagte, når kødet udelukkende anvendes i ejerens egen husholdning.