Køerne protesterer, hvis ensilagen af kolbemajs og roer slipper op

Da Martijn Damsteegts nabo sagde, at hvis han skal aftage så meget gylle, skulle Martijn også aftage roer fra ham, fik han en udfordring. Hvad skulle han gøre?

»Det var der, vi fik idéen om at samensilere sukkerroer og kolbemajs for at vi kan bruge dem og håndtere dem. Nu er det fjerde år, vi gør det, fordi det har vist sig at være rigtig godt foder som køerne virkelig godt kan lide«, siger han.

Martin Damsteegt har en bedrift med 1.000 køer og en mælkeydelse på 12.000 kg. EKM pr. årsko ved Tinglev, og det er vigtigt, at foderet er i top året rundt. Det giver roerne god mulighed for.

»Vi er meget glade for vores ensilage af sukkerroer og kolbemajs. Det første år fodrede vi lidt for stærkt, så det slap op, og det kunne vi straks se både på mælkeydelsen og dækningsbidraget, der faldt, når vi skiftede foder«, siger han.

Godt match

Sukkerroer og kolbemajs matcher hinanden både på høsttidspunkt og på, at den lidt mere tørre kolbemajs kan suge noget af fugten fra de mere våde roer.

Fordelen er, at han kan fodre ensartet hele året. Samtidig sparer han indkøbt kraftfoder.

»Det er altid billigere, når man kan dyrke foderet selv, og køerne er virkelig glade for roerne«, siger han.

1:4

Alt i alt dyrker han 300 hektar majs. Lige nu er 250 hektar høstet som helsæd. 50 hektar er netop i denne uge taget som kolbemajs og samensileret med 12 hektar roer. Målt i ton er det 1:1 af roer og majs, men målt i hektar er der 1 hektar roer til 4 hektar kolbemajs. Han har ikke 100 procent styr på udbyttet endnu, men vurderer, at kolbemajsen giver 9.000-9.500 FEN pr. hektar og roerne 15.-18.000 FEN pr. hektar.

Når markerne bliver sået til, ved Martijn Damsteegt ikke nødvendigvis hvor mange af dem, der går hen og bliver til kolbemajs. Det vil vækstsæsonen bestemme. I år blev det som sagt 50 hektar.

Ensilagen af sukkerroer og kolbemajs blandes med helsæd af maj, græsensilage, korn, vitaminer og mineraler i fuldfoderet.