Kalve i flok vokser hurtigere end singler
Canadisk professor pointerer, at socialisering blandt kalve har en høj såkaldt kognitiv effekt. Det har stor betydning senere, når kalvene fravænnes.

To kalve, der går sammen efter fødsel, har et større mælkeindtag, mindre stress ved fravænning og kommer hurtigere i gang med starter-blandingen, sagde canadiske Marina Von Keyserlingk til et indlæg på kvægkongressen.

Marina Von Keyserlingk er professor på University of British Columbia og har bidraget til dette års kvægkongres med flere indlæg omhandlende ny viden på kvægområdet i Canada og USA. 

Det er blandt andet blevet undersøgt hvilken betydning socialisering blandt kalvene har for deres første levetid i forhold til forskellige faktorer. 

Sammensatte kalve går hurtigere til foderet

Kalvens tilvækst tidligt i livet har stor betydning for dens fremtidige produktivitiet og sundhed.

Derfor er det vigtigt, at kalvene kommer hurtigt i gang med at drikke store mængder af mælk efter fødsel og store mængder af produktionens anvendte starter-blanding.

Professoren fra Canada uddelte erfaringer fra et studie, der viser, at ædelyst og ædemønster smitter positivt af hos kalvene, hvis de fx går parvis sammen. Derfor er der potentiale for større tilvækst hos disse sammensatte kalve.

I en situation hvor tre kalve går i fællesboks med automatisk tildeling af mælk viser studiet også, at kalve, der har gået sammen med andre kalve, hurtigt vil lære hvordan den automatiske tildeling af mælk fungerer, hvis de sættes sammen med de tre erfarne kalve. 

Simpelthen ved at de nye kalve studerer og tillærer sig ædemønstret og teknikken hos de tre kalve. 

En kalv, der har gået i sin egen kalveboks, vil derimod tage længere tid om at lære teknikken med den automatiske mælketildeling, på trods af at den også bliver sat sammen med de tre erfarne kalve. 

Marina Von Keyserlingk begrunder det med manglende social erfaring, som den isolerede kalv ikke har opnået fra starten. 

Kæmpe forskel på drikketid: Dæk kalvens suttebehov med en pattespandKvæg 27. februar · 07:04

Derfor bliver tilvæksten højst sandsynligt mindre hos den isolerede kalv end hos de kalve, som har gået sammen med andre kalve inden fravænning. 

Studiet viste nemlig samtidig, at ædeintervallet hos den isolerede kalv var en del mere svingende i forhold til de andre kalve, som havde gået sammen med andre kalve hele tiden. Det har også betydning for tilvæksten. 

Mere nervøsitet og stress

Nervøse og stressede dyr fører aldrig noget godt med sig, og derfor pointerede Marina Von Keyserlingk yderligere, at ved fravænning har det stor betydning for kalvens stressniveau hvorvidt den allerede har interageret med andre kalve tidligere. 

I studiet blev der brugt videoovervågning til at undersøge sammenhængen nærmere, og fremvisningen af elementer fra videomaterialet til kongressen viser tydeligt, hvordan en isoleret kalv er nervøs ved sit første møde med en anden kalv, hvor de bliver lukket sammen.

Derimod kan to fremmede kalve, der har gået sammen parvis med andre kalve, blive lukket sammen uden problemer, hvor deres fokus mere er på omgivelserne end på hinanden. 

Marina Von Keyserlingk udtaler, at der er tale om en forskel i stressniveau på 50 pct. 

Kan mere kalve-kontakt lade sig gøre?

Det var vigtigt for den canadiske professor at slå fast, at hun ikke er kommet for at italesætte hvordan tingene skal gøres ude i kvægbesætningerne. 

Tidlig sammensætning af kalve er i mange kvægbesætninger ikke en realistisk mulighed på nuværende tidspunkt, og derfor handler det mere om, hvordan en eventuel tidligere kontakt blandt kalvene kan lade sig gøre i forhold til den enkelte besætning og dets målsætninger.

Studiet undersøgte nemlig også, hvor meget den postitive effekt påvirkes af, hvorvidt kalvene blev sat sammen lige efter fødsel eller først lidt senere inden fravænning. 

Her viser studiets resultater, at resultaterne stort set er lige gode i disse to forskellige scenarier, og derfor er det stadig muligt at gøre en forskel, selvom kvægproducenten måske ikke har mulighed for at sætte kalvene sammen lige fra start, pointerer Marina Von Keyserlingk. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.