Kalveeksporten falder fortsat - laveste i seks år

3.000 færre spædkalve blev sendt ud af Danmark i 2017. Dermed fortsættes en faldende tendens.

Der bliver stadigt længere mellem spædekalvene, som forlader danske kostalde til fordel for stalde i andre lande.

I 2017 blev der eksporteret 30.077 stk., hvilket er cirka 3.000 færre end i 2016.

Kalveeksporten har været faldende siden 2013, hvor den rundede 45.000 stk., og omfanget i 2017 er det laveste i seks år.

Ser man på den totale eksport af kvæg, byder 2017 dog på en top med 62.753 stk. Stigningen på cirka 6.000 stk. skyldes en væsentlig højere eksport af avlsdyr i 2017 i forhold til 2016.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.