Kampen om mineralerne – penge eller sund fornuft?
Ugen på spidsen:

Der er flere fløje, når det gælder, hvad der er rigtigt at gøre i forhold til tildeling af mineraler til kvæg.

  • Dels dem, der sværger til typemineraler som værende godt nok og en billigere løsning.
  • Dels dem, der går ind for gårdblandinger, som i den perfekte verden er designet præcis efter gårdens behov, og som er en lidt dyrere løsning.

I sidste måned var Seges ude at pege på at gårdblandinger var for dyre. Tal fra Kvægnøglen viser, et det ikke går bedre hos dem, der bruger gårdblandinger end hos dem, der bruger typemineraler, eller rettere hos dem der bruger mange penge på mineraler sammenlignet med dem, der klarer det billigere.

Ris og ros

Fra konsulentsiden ude i den virkelige verden var der både ros og ramaskrig.

Modstanden går på, at kvægnøglen er for upræcis til at konkludere sådan. Mineraler kan være blandet sammen med alt muligt og derfor ikke posteret som mineraler, og så er det jo svært at bruge tallene til at sammenligne.

Fra landmandsside var der både eksempler på nogle, der var glade for at spare penge ved skift fra gårdmineraler til typemineraler og dem, som ikke kunne drømme om at droppe gårdmineralerne.

En nøje designet blanding må være bedre og give mindre spild end en standardpose. Det forudsætter, at gårdmineraler så vitterlig er tilpasset efter foderanalyser. Et andet argument er at det ikke er så mange penge, at man vil risikere at lave om på noget, der fungerer godt i besætningen, har det bl.a. lydt.

Mere og mere

Fra Seges side lød det nærmere som om, at gårdblandingerne måske ikke var designet til så lidt som nødvendigt, men snarere, at der er tilbøjelighed til, at sælgerne får lidt mere med i blandingen hver gang, de er på besøg.

Nej, sagde en uvildig rådgiver, så kommer vi efter dem, det skal de selvfølgelig være, hvis de skal give mening.

Firmaerne var også på banen og tale varmt for gårdblandinger. De peger på at de danske normer er gamle og at de har nyere resultater fra et universitet i USA, der viser, at køerne har brug for mere end typemineraler. I hvert fald højtydende køer og i nogle specielle situationer, hvor analyser af grovfoder viser lavt mineralindhold.

Forsøg

Nu er Seges så gået et skridt videre og har lavet forsøg i 10 besætninger, der får gårdmineraler. Halvdelen af besætningerne fortsatte med gårdmineraler, mens den anden halvdel blev skiftet over til typemineraler.
Der indgik desuden to besætninger helt uden tildeling af mineraler.

Køernes mineralstatus blev vurderet i leverprøver, mælk og urin i forhold til referenceværdier fra litteraturen. Nu var det ikke længere blot sammenligning af måske tvivlsomme tal fra Kvægnøglen. Seges fandt i de foreløbige opgørelser ikke tegn på mangel, uanset om køerne fik den ene eller anden tildeling, og derfor de fortsat ikke se nogen ide i at tildele over normen.

Tværtimod mener Seges, man skal passe på ikke at forgifte køerne med mineraler, da visse er giftige og nogle gårdblandinger tildeler lige på grænsen af EU’s max-normer.

Forsikring

Vil de resultater så få kvægbrugere til at bruge de billigere typemineraler?

Det kan jeg ikke svare på. Hjemme i vores familie tager vi i vinterhalvåret for en sikkerhedsskyld en vitaminpille, selv om vi formentlig ikke mangler vitaminer. Bare for en sikkerhedsskyld. Vi er kun tre og de billige af dem koster ikke alverden. Men hvis man har 500 køer og bruger en kr. mere end nødvendigt om dagen, ja så ville det løbe op i 182.500 kr. årligt. Det er da så mange penge, at man bør overveje nødvendigheden. Men hvis man mener, at det går ud over sygdom, og mælkeydelsen i besætningen, kan skaden jo skaden jo også være større. Det kan bare ikke ses i Kvægnøglen og Seges foreløbige forsøg, at det skulle forholde sig sådan.

 

Hvad mener du – har du erfaringer med at skifte fra det ene til det andet, og hvad betød det for dig?

 

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Frederik Thalbitzer, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.