Katrine fandt nye ejere til sine jerseytyrekalve på Facebook

Når Katrine Fynbo og kæresten Frederik Uhre i disse dage finder nyfødte tyrekalve på marken, drager de begge lettelsens suk.

For selvom jerseytyrene kunne vokse sig store og give kød med høj spisekvalitet, vokser de så langsomt og har så små muskler, at det ikke giver økonomisk mening at fede dem op.

At aflive dem, som flere mælkeproducenter med jerseykøer gør, var ikke en mulighed. Dels på grund af etiske overvejelser og dels fordi Uhre og Fynbos aftager af mælken - Naturmæk - ikke tillader, at andelshaverne afliver tyrekalve.

»Vi stod virkelig med et problem, for vi havde ikke selv plads til dem. Og aflivning var ikke en mulighed,« fortæller Katrine Fynbo.

Derfor tog hun Facebook i brug i håbet om at finde en løsning. Og den fandt hun.

Mejeri sagde nej til aflivning

Via Facebook-gruppen malkekvæg har Katrine Fynbo fundet to aftagere til tyrekalvene.

En vil kvit og frit aftage alle de renracede jerseytyrekalve, imens en anden vil købe krydsningskalvene mellem jersey og kødkvæg.

»De har begge to meddelt, at de vil tage de kalve, vi får i år. Det er rigtig rart at vide, at kalvene får lov at blive fedet op,« siger Katrine Fynbo.

Selvom flere kollegaer i kommentarsporet anbefalede Katrine og Frederik at udføre den tunge opgave at aflive kalvene, var det reelt aldrig en mulighed.

»Dels måtte vi ikke for Naturmælk, men vi kan heller ikke stå inde for det madspild, det er at aflive spæde dyr,« fortæller Katrine Fynbo.

Ladegreb for færre tyrekalve

Fremadrettet vil Katrine Fynbo og Frederik Uhre bruge mere kønssorteret sæd og kødkvægssæd, så de minimerer antallet af renracede jerseytyrekalve. Parret er ved at omlægge besætningen på 80 køer til sæsonkælvning og i overgangsperioden har de efter Katrines udsagn være mere optaget af at få dyrene drægtige ’til tiden’, end om de var insemineret med usorteret eller kønssorteret sæd.

Katrine og Frederik har overvejet selv at opfede tyrekalvene, men de vil hellere rette deres fokus, staldplads og dyreenheder på kvier og malkekøer.

»Kan man sælge jerseykødet privat, kan man godt få det til at løbe rundt. Men med den almindelige notering kan vi ikke få et plus frem på lommeregneren. Det koster os 30 kroner at fodre tyrekalvene hver dag de er på bedriften. Det tab tager vi. Det første tab er som regel det billigste, har jeg en gang lært af en ældre landmand,« fortæller Katrine.

Hun håber, at der snart kommer fokus på det spild af mad, som opstår, når spæde dyr aflives.

»Det er dårlig image for erhvervet, men som landmænd kan vi ikke løfte opgaven i flok. Slagterierne og mejerierne må også tage del i løsningen. Hvis køerne ikke kælver, får mejeriet ingen mælk. Så de har en aktie i at løse denne problemstilling,« mener hun.