Kenyas mælkeproduktion falder dramatisk

Kenya tvunget til skattefri import efter fald i mælkeleverancer.

Kenyas mælkeproduktion faldt med 17,5 pct. i de første fem måneder af 2017, hvilket tvinger regeringen til at tillade skattefri import af mælkepulver for at stabilisere priserne. Det skriver Dairy Industry Newsletter.

En rapport fra Kenya National Bureau of Statistics viser, at der blev solgt 215,9 mio. liter mælk til forarbejdning mellem januar og maj mod 261,9 mio. liter i den tilsvarende periode sidste år.

Især i april og maj var indvejningen lav. Midt i maj blev tolden på importeret mælkepulver fjernet for at tillade indførsel af 9.000 ton mælkepulver, efter at detailpriserne på drikkemælk havde sat rekord.
 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.