Klimatjek på kvægbedrifter risikerer at blive værdiløse - resultater i øst og vest

Måske læste du historierne i weekendens LandbrugsAvisen om de to mælkeproducenter og deres indsats for at reducere deres bedrifters klimabelastning.

Det var meget positivt at konstatere, at hos både den konventionelle og den økologiske mælkeproducent havde der indtil videre været positiv bundlinje i klimatiltagene.

Det stod dog også klart, at de kommende års tiltag bliver anderledes krævende for de bedrifter, der allerede har gjort en indsats.

Arlas mål om tre procents årlige reduktion af klimabelastningen er selvklart lettere at indfri i begyndelsen end hen mod slutningen. Og bundlinjeeffekten vil alt andet lige også blive mere usikker, efterhånden som klimaskruen strammes.

Nye mærker på vej

Men hvad der til gengæld er helt sikkert, er at de to bedrifters klimaregnskaber ikke kan sammenlignes.

Den ene bedrifts klimaregnskab er lavet af Arla og fra 2018, den anden bedrifts klimaregnskab er fra 2019 og lavet af Alltech E-CO2.

Der bliver derudover lavet klimaregnskaber på mindst to andre måder herhjemme alene for mælkeproduktionen. Ydermere forlyder det, at de første dagligvarekæder er på vej med deres egne klimamærker.

Det er noget rod. Kort og godt.

Mange forskelle

Alle metoder er for så vidt certificerede og godkendte, men blev de alle sammen brugt på den samme bedrift, ville de nå frem til fire-fem forskellige resultater og formentlig også fire-fem forskellige handlingsplaner til at reducere klimabelastningen yderligere.

Det skyldes, at de forskellige opgørelsesmetoder lægger vægt på forskellige aspekter af den samlede klimabelastning. Blandt andet markbruget og kulstofbindingen vægtes ikke ens og opgøres ikke på samme måde, hvis det overhovedet vægtes og opgøres.

Især økologiske mælkeproducenter vil opleve vidt forskellige resultater, afhængig af opgørelsesmetoden.

Det skyldes ikke udelukkende de forskellige opgørelsesmetoder, men i nogen grad også mangel på viden og konsensus om f.eks. kulstofbinding.

En beroligende pille

Det duer ikke.

For det første bliver det umuligt at bruge klimaregnskaberne som dokumentation for den enkelte bedrifts indsats. For resultatet vil afhænge af opgørelsesmetoden. Af samme grund bliver tal for hele sektoren tvivlsomme.

For det andet kan klimaregnskaberne ikke bruges til benchmarking, så vi kan lære af de bedste. Det kan højst lade sig gøre inden for samme type af klimaregnskaber. Forskellige opgørelsesmetoder og dermed usammenlignelige resultater var noget af det, den såkaldte ’okse-kødsrapport’ fra Aarhus Universitet fik kritik for, da den sammenlignede en lang række fødevarers klimabelastning.

For det tredje bliver det svært at fremhæve den gode klimaindsats til forbrugerne og hive merprisen hjem. For hvor god den gode klimaindsats egentlig er, afhænger desværre af, hvordan den opgøres. Og den samme gode indsats kan som nævnt give to forskellige resultater, hvis indsatsen opgøres på to forskellige måder.

Skal man yderligere forsøge at forestille sig et støtte/tilskudssystem baseret på klimaregn-skabet, så får man snart brug for en beroligende pille.

Fælles standard

Heldigvis er der håb forude. Frem til 20. april er det muligt at søge om op til 7,6 millioner kroner fra Promilleafgiftsfonden til at udvikle en standard for klimaregnskaber for landbrugsbedrifter.

Det vil være et stort skridt fremad for brugbarheden af klimaregnskaberne, hvis det lykkes at udvikle en fælles standard.

Næste naturlige skridt vil være en EU-standard og på langt sigt en global standard.

Forbrugerne i både Danmark og Mellemøsten skal kunne forstå og stole på klimamærkningen, hvad enten osten er fra Danmark, Frankrig eller Irland.

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus.