Klon-DNA spredes sandsynligvis til europæiske besætninger

DNA fra klonede dyr spredes også til europæiske besætninger.

DNA fra klonede dyr er sandsynligvis spredt på det europæiske marked, skriver Ing.dk.

Det skyldes, at EU importerer 2,5 pct. af sæd til kreaturavl, og i USA, Canada, Argentina og Brasilien er kloning udbredt.

"Jeg kan med sikkerhed sige, at kød fra første generation af et klonet dyr ikke findes i danske butikker. Men afkom fra klonede dyr er der formentlig allerede," siger Hanne Boskov Hansen, specialkonsulent i Fødevarestyrelsen, ifølge Ingeniøren.

Kød og mælk fra afkom af klonede dyr er ufarligt at indtage, viser undersøgelser fra EFSA, det europæiske fødevareagentur, og de amerikanske myndigheder i FDA.

I USA og Canada er der ingen regler om mærkning af dyr fra klonede dyr. EU er i gang med at undersøge, om man kan indføre en mærkningsordning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.