Klovbeskærer advarer: Der skal være tid nok

Det kan koste dyrt at presse klovbeskæreren for meget på tid, så lidelser overses, udvikler sig og øger smittetrykket, før de bliver opdaget.

Alt for mange køer ender på slagteriet på grund af klovproblemer. Grundighed kan forebygge, at tingene går mere galt end højst nødvendigt, men klovbeskærere oplever at blive presset på tiden, så problemer slipper igennem.

Sådan lyder budskabet fra klovbeskærer Brian Busch, Toftnæsgård ved Varde, for hvem det næsten er en hobby at være klovbeskærer, selv om han er selvstændig med egen fuldhydralisk beskæringsboks. Som regel arbejder han dog på timeløn for større landbrug eller andre klovbeskærere, når han beskærer klove i større stil hos mælkeproducenter.

»Det er jo ikke, fordi klovbeskærere er ligeglade. Men hvis de er på akkord, skal de jo nå et vist antal for at tjene deres løn. Hvis jeg er på timeløn og er i tvivl, så vasker jeg lige kloven, og så kan man se ting, man ikke ellers så«, erkender han.

Grundighed lønner sig

Større grundighed forebygger, at man på et senere tidspunkt skal betale for forbindinger, men frem for alt giver forebyggelsen også større velfærd for koen.

»Nogle vasker overhovedet ikke, andre gør det konsekvent. De bagerste klove er værst, og man kan nemt overse småting, hvis det går for stærkt«, siger han.

For landmanden er det ingen besparelse, hvis det går så stærkt, at klovbeskæreren overser noget.

Tænk adgangsveje ved udvidelse

Ud over digital dermatitis, som stort set alle har i større eller mindre omfang, advarer han mod skarpe kanter og spidse genstande i stalden.

»Hvis der er sådan nogle, er der helt sikkert også køer, der kommer til skade på dem«, siger han.

De skal altså væk så hurtigt som muligt, og som udlært smed er det også noget, han hjælper med, der hvor han klovbeskærer.

Et andet råd lyder at tænke adgangsvejene igennem, når man udvider ældre staldbygninger. I sådanne bygninger er der flere skader.

»Hvis køerne hver dag skal dreje om skarpe hjørner, får de et vrid i klovene, som fører til skader. Det tænker man måske ikke over, når man bygger til, men problemet viser sig senere«, forklarer han.

Også kødkvæg

Brian Buschs hovedbeskæftigelse er som smed for Ørsted på Nordsøen i en havvindmøllepark. Det giver en del fridage - især om vinteren, som har fået ham og hans kone Lone Busch til over de seneste fem år at opbygge en kødkvægbesætning med godt 40 stykker skotsk højlandskvæg. De bliver også klovbeskåret, skønt problemerne er mindre og færre end hos malkekvæg.

De kan blive lidt lange i tåen, fordi der mangler slid, og så forebygger klovbeskæring overbelastninger. Det hænder også, at et siv skærer op i klovspalten, når dyrene går på naturpleje. En enkelt ko har også tendens til lodret hornspalte, og det er han glad for, at han selv kan tage sig af.

»Klovproblemer kan koste 20-30 procent af mælkeydelsen. Det er selvfølgelig alvorligt hos malkekøer, men hos kødkvæg betyder det også noget, for det går jo ud over kalven«, siger han.

Han har egeklovbeskæringsboks for at ordne sine egne dyr, og dertil kommer, at han kører ud til dyr med akutte problemer.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.