Kodødeligheden stiger - her er den vigtigste ting du kan gøre

Af Søren Moesgård Knudsen, kvægbrugskonsulent, Syddansk Kvæg

Ko-dødeligheden har haft en stigende tendens indtil 2007, for derefter at blive afløst af stort set uændret niveau, for så at falde fra 2011 og ned til under 5 procent i 2013, se figur 1.

Efter 2013 har ko-dødeligheden svinget omkring de 5 procent, men siden starten af 2018 har der været et stigende antal døde køer, og det fortsætter desværre her i første halvår af 2019.

Figur 1. Kodødeligheden fra 2000 til 2018

Mål: Kodødelighed på 3,5 procent i 2020

Landbrug & Fødevare Kvæg har en målsætning om, at ko-dødeligheden skal sænkes til 3,5 procent inden udgangen af 2020.

Derfor skal der sættes fokus på køernes dødelighed, idet den gennemsnitlige ko-dødelighed ligger på 5,4 procent for de seneste 12 måneder. Dette skal gøres for ikke mindst også at højne velfærden i kvægbruget og økonomien hos mælkeproducenterne.

For at reducere ko-dødeligheden kræver det rettidig omhu i forhold til forebyggelse, tidlig erkendelse, accept og håndtering af problemet.

Flest dødsfald skyldes klov- og lemmelidelser

Størstedelen af de døde køer skyldes klov- og lemmelidelser. Derfor bør der være fokus på rutinemæssig klovbeskæring, der forebygger klovproblemer.

Modsat - hvis en ko jævnlig har problemer med klovene eller benene, bør den sendes til slagtning. Dette gælder for alle utrivelige køer, da disse, eksempelvis grundet halthed, går ned i produktion. Disse køer får hverken drukket eller ædt optimalt, og dermed falder mælkeydelsen.

Derfor er der også øget risiko for at koen taber sig og det er mere optimalt at få sendt koen til slagtning, før end den har tabt sig yderligere eller ligger død i stalden. Det gælder særligt med varme sommertemperaturer, hvor der er øget risiko for, at utrivelige køer dehydrerer med risiko for død til følge.

Vigtigt at registrere dødsårsag

Ligger en ko uventet død i stalden, hvor dødsårsagen ikke umiddelbart er til at se, bør koen obduceres.

Obduktion er vigtig i forhold til at få lokaliseret dødsårsagen. Kendskab til dødsårsagen er brugbar i forhold til at opdage et eventuelt mønster hos de døde køer og giver dermed mulighed for at agere, så eventuelt kommende dødsfald kan hindres.

Derfor er det også vigtigt at få registreret dødsårsagen på alle døde køer i DMS, ligesom årsagen til tidlig slagtning også bør registreres. Dette giver mulighed for at opdage gentagende problemer og handle efter det. Dermed kan der ydes målrettet rådgivning, der er mere værdiskabende for den enkelte mælkeproduktion.