Arkivfoto.
Arkivfoto. Billede 1 af 2
Inden finsnitteren går i gang skal man sikre sig, at siloen er ordentligt rengjort, og at der ikke er revner eller sprækker i betonen. Hvis der er revner i betonen, kan man nemlig risikere, at der siver saft ud fra ensilagen. Dette kan over tid blive en forureningskilde. Det skriver netavisen Agrarheute.
Dertil kommer behovet for håndtering af regnvandet som blandes med saften fra ensilagen, når først stakken er åbnet. Som tommelfingerregel er det cirka tre pct. af stakkens samlede volumen, der bliver til afløbssaft. Mængden af regnvand udregnes ud fra den forventede mængde regn i perioden stakken ligger der samt siloens areal.
Snit majsen på det rigtige tidspunkt
Majsen skal snittes, når der er et tørstofindhold på 30 til 35 pct. Det er der som regel, når man kan presse de midterste kerner på en kolbe uden, at der kommer en dråbe saft ud. På det tidspunkt har majsen afsluttet sin stivelseslagring men har endnu et højt nok vandindhold til, at man kan lave en god ensilage.
Hvis majsen har et tørstofindhold på 30 til 35 pct. bør snitlængden være 6 til 8 mm., mens den ved højere tørstofindhold bør være 6 mm.
Den der kører i stakken bestemmer tempoet
Under snitningen bør der ikke læsses mere end 80 til 90 ton friskvægt majs i stakken pr. time. Det er for at sikre, at man kan nå at trykke det ordenligt. Man bør køre over hvert spor i stakken mindst to til tre gange mellem hver aflæsning. Dog skal man helst ikke køre hurtigere end fire km/t.
Hvilket dæktryk, man kører med i stakken, er heller ikke helt ligegyldigt. For at få en god trykning af ensilagen bør man ikke have et dæktryk på under to bar. Når siloen er fuld, og der ikke længere kommer nye læs majs i den, skal man forsætte med at køre og trykke den i en time.
Derefter dækkes stakken til hurtigst muligt. For at undgå ilttransport gennem folien er det en god ide at anvende to lag. Det kan bestå af en underfolie og en dækfolie. Når de er lagt på, er det vigtigt at folien tjekkes efter for eventuelle huller, som kunne være kommet under stakdækningen. Derefter kommer man et silonet over stakken, for at forhindre fugle og andre dyr i at lave huller i folien. Til sidst holdes det hele på plads med enten sandsække eller dæk.
Vent med at åbne stakken
Stakken bør først åbnes efter at have ligget i mindst seks uger. Hvis der er et højt kerneindhold i ensilagen, kan man med fordel vente i op til 12 uger med at tage hul på stakken.
Når stakken åbnes bør det ikke ske i enden, som vender mod syd, og heller ikke så åbningen ligger i vindretningen. Ellers risikerer man nemlig, at der kommer en øget risiko for regnvand og iltning af ensilagen. Når man tager af stakken, skal man forsøge at undgå at efterlade løst ensilage. Det kan nemlig hurtigt begynde at rådne og sprede sig til resten af stakken.
Kommentarer