Konsulent: Uudnyttet potentiale i ensilage hos økologer

Af Solvejg Horst Petersen, ØkologiRådgivning Danmark

I økologien skal vi nok på længere sigt indstille os på at anvende andre proteinkilder end importeret soja til køerne. Hvis der skal være plads i foderrationen til proteinkilder, som ikke har samme høje energiindhold, som vi kender det fra soja, så bliver grovfoderkvaliteten endnu vigtigere end hidtil. Men hvor meget betyder grovfoderkvaliteten og hvor stor forskel, er der i dag?

Stor spredning i fordøjelighed 

Flere års analyserne af økologisk græsensilage på landsplan viser en stor variation i fordøjeligheden. Der vil naturligvis altid være en forskel fra år til år. Men tendensen er den samme for alle år, at når man ser bort fra den halvdel af prøverne, som ligger lavest og højest, så er der stadig en forskel på 0,3 - 0,5 MJ pr. kg ts, og det gælder for alle slæt.  Så min påstand er, at der på mange økologiske bedrifter er et uudnyttet potentiale i forbedring af fordøjeligheden i græsensilagen. 

Skal ydelsesniveauet fastholdes, så er fordøjeligheden afgørende for, hvor stor grovfoderoptagelsen kan blive. Og jo højere grovfoderandel des billigere er den økologiske foderrationen som regel. Samtidig giver en høj grovfoderandel også mere fleksibilitet i valg af kraftfodermidler. 

Hvor meget betyder 6,3 MJ pr. kg ts?

En forskel i fordøjeligheden på 0,5 MJ pr. kg ts lyder måske ikke af så meget. Men det har en væsentlig betydning, hvis det er gældende for alle dine slæt. Jeg har taget udgangspunkt i en besætning med 10.500 kg EKM pr. årsko, og en økologisk vinterfodring bestående af 3 kg ts. majsensilage, og resten i kløvergræsensilage, korn og C-blanding, og regnet den igennem med to forskellige kvaliteter af græsensilage. En middelgod kvalitet med 5,8 MJ/kg ts og 14 % råprotein og en god kvalitet med 6,3 MJ pr. kg ts og 16 procent råprotein. Intervallet er valgt, fordi det er den spredning, som en stor del af ensilageprøverne ligger indenfor, hvilket derfor er en realistisk opnåelig forbedring.

Resultatet taler sit tydelige sprog. Rationen med den bedste græsensilage giver med de nuværende prisniveauer, en besparelse i foderrationen på ca. 1,50 kr. pr. ko/dag. På en vinter bliver det til omkring 30.000 kr. pr. 100 køer. 

Samtidig er grovfoderandelen i rationen hævet fra 62 procent til 67 procent. Det betyder, at der er større mulighed for fleksibilitet til at eksperimentere med alternative proteinkilder, uden at det behøver koste mælk. 

Hvad er potentialet i din besætning? 

Har du en stabil høj kvalitet i din græsensilage, som du er tilfreds med? Har du regnet på, hvor stort det økonomiske potentiale er på din bedrift? Og har du overvejet, hvordan dine køer skal fodres, hvis du skal til at udfase brugen af soja?

Konkrete beregninger giver syn for sagen og gør overvejelserne mere kvalificerede. Jeg kan kun anbefale, at du får sat tal på, også selvom det ikke er i år, du skal i gang med eksperimenterne.