Konventionel mælk nærmer sig øko-kravene - hvem kan kende forskel?

Hvilken forskel er der efterhånden på konventionel og økologisk mælk?

Det har flere landmænd spurgt mig om på det seneste. Økologiske landmænd vel at mærke.

Forskellen mellem de to produktionssystemer er gradvist snævret ind, og med hjerteordningens indtog på mælkekartoner og kødbakker fra årsskiftet bliver forskellen endnu mindre.

Siden økologien så at sige blev grundlagt i dansk landbrug, har man især fremhævet fraværet af gmo, handelsgødning og planteværn, som afgørende forskelle mellem de to produktioner. To af de tre forskelle består stadigvæk, imens fodring uden gm-holdigt foder har fået godt fat i det konventionelle landbrug.

Således har alt dansk drikkemælk fra Arla - cirka 500 mio. kg - været non-gm mælk siden juni 2017. Fodring med non-gm foder er standard hos Arlas leverandører i Tyskland, Belgien, Holland og Luxemborg, og dermed er det meget tæt på at være halvdelen af Arlas samlede mælkeindvejning, som er non-gm mælk.

På græs - sådan da

Vender vi blikket mod den kommende hjerteordning er flere af kriterierne for at få ét hjerte stærkt inspireret af det økologiske regelsæt. Det gælder bl.a. forbuddet mod systematisk aflivning af kalve, forbud mod bindestalde og spaltestalde, samt at kalve skal opstaldes i fællesboks efter syv dage.

Kravet om adgang til græsarealer kommer med hjerte nr. to, og den udvikling har Arla allerede budt ind på, da de tidligere på sommeren bekendtgjorde, at mælken til det kendte Arla24 nu kun kommer fra besætninger, hvor dyrene kommer på græs.

Godt nok har Arla ikke stillet specifikke krav om antal dage på græs eller mængden af græs, der skal indtages for at kalde mælken for græsmælk. Betingelserne glimrer også ved sit fravær i hjerteordningen, men det ændrer ikke ved, at forbrugerne får stadigt sværere ved at se forskellen mellem produkterne.

Økologi vol. 2.0?

Derfor bliver det overordentlig spændende at iagttage udviklingen i de kommende år. Særligt spændende bliver det at se, hvilke veje økologerne vælger at gå for at opretholde afstanden til det konventionelle landbrug, som er nødvendig for at opretholde et krav om en merpris på produkterne.

Kan man forestille sig, at økologerne gør det til et krav, at dyrene skal kunne komme ud hver dag året rundt? Måske blot i løbegårde i vinterperioden?

Bliver man inspireret af Thises nyeste produkt, hvor kalvene får dækket deres mælkebehov ved at patte på mødre eller ammetanter i en given periode?

Kan der komme et krav om, at man kun må fodre med økologisk foder fra Danmark?

Kan der komme et krav om, hvor meget mælk en økologisk ko må give?

Hvad tror du? Hvor skal økologien bevæge sig hen for at opretholde den nødvendige distance til det konventionelle landbrug?

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus.