Af Christina Bergstrøm Nielsen, kvægbrugskonsulent, Velas
Regn, regn og atter regn gjorde det vanskeligt, flere steder umuligt, at hente 5. slæt sidste år. Flere opgav og lod ”pelsen” stå, andre ventede og tog det noget sent, hvor det flere steder var uundgåeligt at lave spor under bjergningen. Samtidig var det foder, der blev lagt på lager, af noget tvivlsomt karakter – i hvert fald meget vådt!
Hvad hvis det kunne konverteres til et 1. slæt med bedre kvalitet og tørstofprocent, og måske endda med ekstra protein, ved bare at lade det stå!
Oversigt over det den aktuelle foderværdi af analyseret 1. slæt (konventionel). Kilde: Landbrugsinfo.dk – Tal om kvæg.
Sent 1. slæt
1. slæt var lang tid om at komme i gang, trods flot forårsvejr. Men pga. de koldeste nætter i foråret, som vi har haft i hele denne ”vintersæson”, gik væksten i stå. De kolde nætter slap først hen i slutningen af maj, derfor har vi mange steder et 1. slæt med et meget højt sukkerindhold.
I forhold til 1. slæt sidste år ser vi i gennemsnit en fordobling af sukkerindholdet (se tabel). De kolde nætter, samt forskellen på, om man fik 5. slæt i hus eller ej sidste år, har også gjort, vi har set stor spredning på både høsttidspunkt og mængde af 1. slæt i år. Selvom vi i tabellen kan se, at høsttidspunktet stort set er det samme i gns. set over de sidste 4 år, så er spredningen større i år.
Der er generelt en rigtig høj fordøjelighed på 1. slæt, til trods for flere ikke fik 5. slæt under plast. I realiteten kan man vel sige, at de steder, hvor 5. slæt blev på marken, er det blevet konverteret til et større/tidligere 1. slæt, for ikke at nævne den besparelse de har gjort på bjergningen af 5. slæt. Mængden på 1. slæt har dog ikke været prægende mange steder, men mon ikke den havde været mindre eller senere uden ”pelsen” fra 5. slæt?
Lavere proteinprocent
Trods proteinprocenten i år generelt er lavere set på gns. af alle analyser på 1. slæt, så er der alligevel en jævn spredning, hvis vi ser på det øverste diagram for 1. slæt. Knap 40 % af prøverne er kommet ind med protein procenter på min. 15 %. Her kan overvintring af 5. slæt have en betydning. Vi har set flere eksempler på analyseresultater af 1. slæt, som er kommet ind med højere protein procenter, fra overvintrende 5. slæt. Dette er dog ikke statistisk opgjort, men en formodning og fornemmelse herfra kontoret.
Nogle er så småt begyndt at bruge af det 1. slæt, der er kommet i hus, og de første meldinger er positive.
En opfordring vil være, at man praktisk tænker i løsninger, hvor 1. slæt ikke skal fodres op som eneste græsslæt til køerne – altså en kombination med 1. slæt + for eksempel 2. slæt vil være af foretrække. Vi har mange 1. slæt med højt sukkerindhold, som vil være en fordel at få fodret op med et slæt med mindre sukker og evt. højere protein indhold. Derudover vil det være frås, at kvierne også skal tildeles 1. slæt, fordi man praktisk kun kan have 1. græsstak åben ad gangen. Her kunne en løsning være wrapballer af et slæt med et længere slætvindue. Dertil skal siges, at det i de fleste tilfælde næringsmæssigt heller ikke er optimalt for kvier at blive fodret med et 1. slæt.
Slæt ”forbudt” i oktober
Hvad så med sneskimmel, er der en del der spørger om. Mit svar er: Hvornår har vi sidst set voldsomme eksempler på sneskimmel? Vintrene er blevet mere milde, det skaber forandringer, som skaber muligheder, for at gøre det anderledes og mere optimalt. Vi vil måske løbe ind i én totalt kold vinter i mands minde på et tidspunkt indenfor de næste 25 år, men de 24 andre vil vi opnå en bedre kvalitet i vores græsensilage.
Så en opfordring til at sidste slæt skal hentes sidst i september, om det så er 4. slæt eller 5. slæt, alt efter ens slæt strategi, det er en helt anden snak, men at man giver græsmarkerne og sig selv fri fra 1. oktober.
Relaterede artikler
Kommentarer