Kritik af aflivningsmetode nået til Sverige

Svensk radio bringer kritik af danske svineproducenters aflivningsmetode.

"Det sker ofte direkte efter fødslen, at grisene får slået deres hovede mod betongulvet eller boksen," rapporterer Sveriges Radios program Ekot

Kritikken går især på, at aflivningen sker på baggrund af undervægt, og ifølge Dyrenes Beskyttelse bliver der født omkring fire millioner smågrise, der vejer under ét kilo. Dette er ud af en produktion på omkring 35 millioner svin om året. Kritikken går på, at grisene er avlet til at få så store kuld, at ikke alle har en fysik, hvor det kan betale sig at opfede dem.

Landbrugsmediet ATL beretter, at også landmænd i Sverige afliver grise med slag i hovedet. 

I Danmark bragte Metroxpress kritikken fra en europæisk dyreværnsorganisation til torvs.

Som Landbrugsavisen.dk skrev i går, mandag, så vurderer Dyreværnsrådet, at aflivning ved slag mod gulv eller med instrument er den mest effektive og sikre metode.

Tidligere har kritik af MRSA og dyrevelfærd fået svenske dagligvarebutikker til at boykotte dansk svinekød.

Emneord dyrevelfærd

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.