
I anledning af Ø-mærkets 25-års fødselsdag deltager H.K.H. Kronprinsesse Mary i år i den officielle åbning af Økodag på gården Bækkenstoft i Kirke Hyllinge på Sjælland. Åbningen sker sammen med fødevareminister Dan Jørgensen (S).
"Siden Ø-mærkets fødsel har den økologiske mælkeproduktion været et stærkt lokomotiv for økologiens udvikling i Danmark. Hver tredje liter mælk, som bliver solgt i Danmark i dag, er mærket med det røde Ø, og det er stærkt medvirkende til, at vi kan kalde os verdens førende økologi-nation," siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
"De mange tusinde gæster, som deltager i Økodag, får med egne øjne at se, hvilken forskel de gør, når de køber øko-mælk. Køernes kåde forårsløb, når de bliver lukket ud på marken i det fri, er et af de mest smittende og livsbekræftende syn. Det er en festdag for både køer og mennesker," siger Per Kølster.
Alle økologiske køer kommer ud på græs i sommerhalvåret fra april til november, mens 16 procent af de ikke-økologiske køer kommer ud af stalden.
Faktaboks
Se hvilke gårde der holder Økodag
Find dine lokale Økodag-værter på www.økodag.dk og læs mere om, hvad der sker på de enkelte gårde. Gårdene holder åbent mellem kl. 10 og 14 den 19. april, og stalddørene slås op præcis kl. 12 over hele landet.Gæster bør være opmærksomme på, at der vil forekomme trængsel omkring den officielle åbningsgård Bækkenstoft i Kirke Hyllinge.
Økodagen gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske mejerier Arla, Naturmælk, Thise, Them, Øllingegaard og Hansens Is.
Relaterede artikler
Kommentarer