Kryds dig ud af for små senge og få ekstra fordele

Et helt nyt krydsningskoncept udviklet i projektet DairyCross, som Seges vil afprøve, kan være svaret på for store køer eller for små sengebåse. Samtidig kan man slippe for at opdrætte kvier selv og koncentrere sig om malkekøer-ne.

Ifølge Morten Kargo, specialkonsulent Seges, går konceptet ud på, at en mælkeproducent samarbejder med en jerseyproducent.

Sådan er konceptet

Tanken er, at man bestiller det antal krydsningskvier (jersey X jolstein) hos en jersey-producent, som man har brug for i forhold til den udskiftningsproducent, der planlægges efter. Jerseyproducenten leverer løbende det aftalte antal krydsningskviekalve, som opdrættes på et kviehotel, indtil de overflyttes til mæl-keproducenten.

Ejerne af jerseybesætningerne forpligter sig til, at mødrene til krydsningerne tilhører den avlsmæssigt bedste halvdel af besætningen. Dette kan ske ved, at jerseybesætningen i meget stor udstrækning anven-der kønssorteret sæd.

Desuden skal fædrene til krydsningerne være blandt racens absolut bedste målt på NTM. På den måde får man kvier med et højt avlsmæssigt niveau, som samtidig udviser fuld krydsningsfrodighed. Samtidig er kvierne lidt mindre end ren holstein.

»Krydsningsfrodighed medfører, at et krydsningsdyr er mere robuste, og at dyret giver et større økonomisk afkast end et ren-racet dyr«, siger Morten Kargo.

Krydsningskvierne

Krydsningskvierne insemineres på kviehotellet med en kødkvægrace, der giver lette kælvninger, for ek-sempel angus. Som køer insemineres de derimod med en af de intensive kødkvægsracer

På den måde fødes der kun kalve krydset mellem kødkvæg og malkekvæg i besætningen, som kan sæl-ges til en slagtekalveproducent.

Fordele og ulemper

Han har erfaret, at mange er bekymrede for størrelsesvariation hos krydsningsdyr.

»Hvis man kun krydser holstein X jersey, er det ikke et problem, men man skal tænke over, hvilke tyre man bruger«, siger han.

Morten Kargo fremhæver, at systemet er meget enkelt for mælkeproducenten.

»Den landmand, der køber kvierne, skal ikke spekulere på, hvordan han passer opdræt osv. Han får dem fra kviehotellet 22 måneder gamle insemineret med angus og skal kun fokusere på mælkeproduktionen. Samtidig kan han bruge alle dyreenhederne i miljøgodkendelsen på sine malkekøer og ikke på at produce-re kvier«, argumenterer han.

I forhold til økonomien i det er han ikke bekymret, selv om man skal lægge penge på bordet for kvi-erne, for det koster både tid og fokus at opdrætte gode kvier.