Kulden giver udfordringer med foder og vand

Blog fra mælkeproducenten: Lungebetændelse tog pusten fra Holger Hedelund Poulsens kalve, men de er på fode igen.

Af Holger Hedelund Poulsen - fortalt til Frederik Thalbitzer

Vi har haft sne i lang tid, men ikke i store mængder og uden de store udfordringer. Men nu er frosten blevet hårdere og det kan mærkes. 

Vi har udfordringer med ensilagestakkene, hvor vi er nødt til at dække til hver gang og sætte halmballer op, så de ikke fryser. Når kanten er skarp, vil det øverste hjørne fryse, når det er koldt, og underafkølet ensilage er der ikke noget ved. 

Fordelen ved at dække af er så, at rågerne ikke kan gå i ensilagen. De er ellers mange og sultne nu, men når der er plastic over, kan de ikke komme til. Normalt er det ellers kun i maj, at de er en plage.

Kulden driller også i den lade, hvor kvierne går. Vandkopperne fryser.  Det er heldigvis kun få dyr, så det klarer vi. Der er ingen problemer i kostalden. 

Lungebetændelse

For et par uger siden fik vi et voldsomt angreb af lungebetændelse hos kalvene der er 2-5 måneder. Det er mange år siden, vi har haft noget tilsvarende. De blev behandlet med antibiotika og smertestillende. Nogle få er gået helt til. Vi begyndte ellers ved nytårstid at vaccinere nogle kalve, men det nåede ikke at få effekt.

Det var i en periode med temperaturer omkring nul grader og høj luftfugtighed, hvor de havde svært ved at holde varmen. Det er jo ikke noget problem når det er tør frost.

Vi er ovre det igen og har ingen nye tilfælde. De fleste blev behandlet 3-4 dage, og efter en uge var det ovre. De æder nu normalt igen, men vi risikerer at nogle har fået skadet noget lungevæv. Pause i tilvæksten vil der også være. 

Det er en ubehagelig oplevelse, for normalt er det noget vi oplever i nogle få tilfælde i løbet af et år, men pludselig var det 60 kalve. 

Raps duer

Vi fodrer med varierende mængder formalet raps, fordi Seges laver nogle observationer på det hos os og andre. Lige nu er vi på en lidt lavere tildeling. Jeg kan se, at mælkemængden falder, når vi går ned i raps.

Proteinindholdet er justeret til det sammen, men de får lidt mindre energi i form af fedt. Det drejer sig om cirka 1 kg mælk pr. ko pr. dag, så det er slet ikke så lidt det betyder endda. 

Jeg skal ikke konkludere alt for sikkert på det, for der kan være andre ting i det, men jersey reagerer nok mere på hvor koncentreret foder, de får. I morgen går vi op på fuld skrue igen, så Seges kan sammenligne de forskellige fodersammensætninger.

Lav mælkepris

Jeg føler også trang til at sige, at jeg ser frem til at mælkeprisen stiger igen. Det går godt for Arla og det går godt på de New Zealandske auktioner. Så må der snart ske et eller andet, så vi ser lidt penge i kassen.  Jeg klarer mig, men jeg synes, der er lidt livlig trafik i skifteretten, og især går forholdsvis store bedrifter konkurs samtidig med, at mange kvæggårde er til salg. 

Mange kunne nok have fået stabiliseret deres økonomi, hvis de havde forholdt sig til det tidligere. Jeg er bange for, at vores økonomirådgivning er lidt konfliktsky. Det er altid svært at kommunikere til folk, der måske er på vej væk fra erhvervet. Der skal både være en, der tør sætte fingeren de ømme steder og en, der kan modtage budskabet uden at gå i stå. 

Kød og klima

Ellers har jeg fulgt lidt med i historien om Concitos beregninger, der viser at oksekød er langt mere klimaskadeligt end hidtil antaget. Jeg kan forstå, at det gælder, hvis vi øger produktionen og altså ikke for den produktion, vi har i dag. Men kødforbruget er jo ikke stigende i Danmark. Skulle man leve efter Concitos og Fødevarestyrelsens nye anbefalinger om at spise mere grønt, er der nogle, der siger, at man skulle spise 8 kg hvidkål om dagen for at dække energibehovet – men det vil belaste klimaet mere end 500 gram havregryn og en liter mælk. Jeg vil absolut foretrække det sidste. 
 

Faktaboks

Holger Hedelund Poulsen

  • Ejer Møllegård ved Skanderborg. Blogger til Kvæg Plus
  • Har drevet bedriften i 47 år. Stort fokus på hjemmedyrket foder og at mindske klimabelastningen.
  • Til bedriften hører Danmarks højeste punkt, Møllehøj på 171 meter
  • 190 jersey-køer plus opdræt, alle dyr går på dybstrøelse
  • Gennemsnitlig ydelse pr. ko: ca. 11.000 kg EKM
  • Tre DeLaval malkerobotter, leverer non-gmo mælk til Arla
  • 270 hektar stærkt kuperet jord, hvoraf 130 er ejet: Majs, slætgræs og græsmark på 100 hektar, vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, hestebønner og vinterraps
  • To ansatte, en elev og en fastansat

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.