Da Bent Nissen købte gård i 1995, var der 59 mælkeproducenter på Ærø. I dag er der fem tilbage.
- Vi startede med 60 køer, og i dag har vi 250, så selv om vi er vokset, bliver der produceret mindre mælk på Ærø end før, siger han.
Bent Nissen har boet hele sit liv på Ærø på nær 10 år i sin ungdom, og han er glad for at være øbo. Nok er der ulemper, men fordele er der også, bedyrer han.
- Der er naturen og vandet, og jeg tror vi stresser lidt mere af på en ø. Og så er det et godt sted at vokse op, siger han.
Samtidig mener han, at jordpriserne ligger en kende under, hvad de gør på fastlandet.
- Til gengæld er det også mange små stykker og handler, og det trækker lidt den modsatte vej.
Den oplagte ulempe ved at bo på en ø er, at man altid skal indrette sig efter færgetider.
- Når malkerobotten står stille, kommer montøren først, når færgen sejler, siger han.
Skal Bent Nissen til et møde på fastlandet, skal tidspunkterne også planlægges efter færgen.
- Et aftenmøde vil næsten altid kræve en overnatning – og vi er så få på Ærø, at det næsten er utopi at holde møder her, tilføjer han.
Når han bestiller større reservedele hjem, kommer der også en ekstraregning til en vognmand, for det meste leveres kun til brofaste øer. Det betyder også, at han ikke har samme adgang til billige biprodukter til fodring, som landfaste landmænd har. Og så må han i øvrigt gøre lidt ekstra for at lokke medarbejdere til.
- Der er ikke så mange diskoteker tilbage og det, som de unge gerne vil have, så vi må gøre noget ekstra for at lave gode arbejdspladser, siger han.
Når det gælder leverance af mælk, dyr og korn glæder han sig til gengæld over at være ligestillet med andre landmænd, fordi det er andelsselskaber, han leverer til.
Endelig er der en fordel, man heller ikke må glemme.
- Vi får bjergbondestøtte fra EU, siger han med et grin.
Så mange bjerge er der jo heller ikke på Ærø. For hans vedkommende er det cirka 50.000 kroner om året.
Relaterede artikler
Kommentarer