Kvægbedrifterne i 2040: Masser af græs og 15 tons mælk
Dansk mælkeproduktion anno 2040 kan karakteriseres ved syv bedrifter, mener gruppe med Aarhus Universitet i spidsen.

Mere græs på foderbordet og på marken. Selvforsyning med foder eller benhårdt fokus på højest mulige ydelse.

Sådan kan tre scenarier for dansk mælkeproduktion i 2040 se ud, fortalte Troels Kristensen, Aarhus Universitet på Kvægkongressen mandag eftermiddag.

Sammen med flere andre aktører, herunder Arla, står han i spidsen for et projekt, som skal forsøge at karakterisere danske kvægbedrifter i 2040.

Og foruden at de er danske, har de reelt kun et fælles kendetegn: Græs.

Ifølge Troels Kristensen vil græs spille en langt højere rolle i fremtiden, fordi det har en suveræn klimaprofil og fordi det kan forarbejdes til gavn for flere husdyrgrupper.

Lokalt eller mange kg mælk

De syv mulige bedriftstyper repræsenterer langt hen ad vejen forbrugernes formodede ønsker i 2040.

En bedriftstype ventes som eksempel at tage sit udgangspunkt i mest mulig afgræsning og græsset skal bides ned af krydsningskøer, som især er avlet efter robusthed og modstandskraft overfor sygdomme.

Køer i klimaforsøg: Metan bliver opsamlet over hvilearealet i staldenKvæg 25. februar · 12:40

En anden type fokuserer på selvforsyning og brug af lokalt foder, et tredje ligner den gennemsnitlige bedrift vi kender i dag og et fjerde eksempel har stor fokus på cirkulær økonomi, hvor køerne kun fodres med foder, som ikke kan anvendes til menneskeføde.

Klimaeffektiv mælk

Har du læst med indtil nu og leder du efter en bedriftstype, hvor maksimal ydelse er målet, så er scenariet ikke utænkeligt, mener Troels Kristensen.

Et af syv bedriftstyper har nemlig lav klimaudledning som mål, og her handler det især om at opnå høj ydelse gennem en fodring med blandt andet fedt, som reducerer produktionen af metan.

Avlsmæssigt vil der blive anvendt linieavl og køerne skal producere så lang tid som muligt via forlængede laktationer.

»Hvor ydelsen reelt vil lande i 2040 ved vi ikke, men 15 tons i gennemsnit er ikke utænkeligt for de bedrifter, som vælger denne vej med lav klimabelastning og maksimal produktion«, lød det fra Troels Kristensen

I det syvende og sidste scenarie handler det om at mindske kvælstofudvaskningen gennem fodring med græs, fordi græs som dominerende afgrøde i markplanen bidrager til lav kvælstofudledning. Scenariet er blandt andet relevant for de kvægbrugere, som bor i de geografiske egne af Danmark, hvor der er stort behov for reduktion af kvælstof (f.eks. områder ved Limfjorden og Mariager Fjord).

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.