Kvægbruger har sænket antibiotikaforbruget med 74 procent - sådan gør han

Kvægbruger Sebastian Richardson,Oundle i England, holder øje med medicinforbruget ved at opstille et simpelt regnestykke, hvor han dividerer forbruget af aktivt antibiotika med slagtevægten, han får ud til sidst.

Sebastian Richardson fra Oundle i England har en revolutionærende tilgang til medicinmanagement.

Han holder nemlig øje med medicinforbruget ved at opstille et simpelt regnestykke, hvor han dividerer forbruget af aktivt antibiotika med slagtevægten, han får ud til sidst.

Medicinforbruget i den 90 køer store besætning er derfor faldet markant de seneste år. Det skriver netavisen Farmers Weekly.

Siden 2015 er medicinforbruget faldet fra 16,4 mg/kg slagtevægt til 4,14 mg/kg slagtevægt, på trods af at besætningen på samme tid er blevet større. På samme tid er antallet af kalve med lungebetændelse faldet fra 5-10 pct. til 1-2 pct.

De områder Sebastian Richardson har haft fokus på, kan deles op i seks kategorier:

  1. Vaccinationer.
    I 2015 igangsatte han et vaccinationsprogram som involverer vaccinationer mod virusdiarre (BVD) Leptospirose på avlsflokken. Ungdyrene får vaccine mod lungebetændelse givet gennem næsen, og der er faste rammer for, hvornår kalvene skal vaccineres.
  2. Stalde
    Der er sørget for god udluftning i staldene, så man undgår stillestående luft, hvilket ellers ville være med til at danne kondens og derved grobund for sygdomme.
  3. Foder og fravænning
    På gården begynder man tidligt at vænne kalvene til det foder, de senere får. Udover at gøre fravænningen lettere gør det også, at kalvene får en god tilvækst. Der er mindst en uge mellem vaccinationer og fravænning, så vaccinationerne har mere tid til at virke.
  4. Råmælk og kælvning
    Goldkøer får ekstra mineraler i deres foder fra en måned før kælvning for at forbedre råmælksproduktionen.
    Der er sygestier specielt til kalvene, hvor der holdes bedre øje med dem og de hjælpes til at die.
  5. Hygiejne
    Der bliver strøet halm hver dag og især om vinteren tildeles der rigeligt. Desuden er man begyndt at fodre udenfor stalden, da kvæg har en tendens til at have afføring når de æder, hvilket man undgår at de gør i halmen når de fodres udenfor.
  6. Sundhedstjek
    Alle kvier får taget blodprøver for BVD, paratuberkulose og leptospirose. Samtidig holdes de separat fra gårdens voksne dyr i mindst to til tre måneder. Syge dyr fjernes straks fra flokken. 

Desuden prøver man på gården at mindske stressniveauet hos dyrene ved at strø og fodre med håndkraft for at undgå brugen af maskiner, som man mener kan være med til at stresse dyrene.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.