Kvægbruger: Sådan vil jeg gøre min bedrift klimaneutral i 2035

I dag har bedriften et CO2 aftryk på 17 kg pr. kg levende vægt produceret. I 2029 er målet 12 kg og i 2035 et rundt nul.

Sådan lyder ambitionen for den klimabevidste kvægbruger Conor Colgan, Northumberland i det nordlige England, som er tilflytter fra Nordirland, fortæller netavisen Farmers Weekly.

Bedriften drives kommercielt, og fungerer desuden som en forsøgsgård med tæt kontakt til Agricultural Food and Biosciences Institute i Nordirland og Institute of Global Food Security of Queen’s University i Belfast samt rådgivningsselskabet Teagasc - og derfor foreligger der beregninger for mange forskellige parametre på bedriften, herunder CO2-emission.

145 køer af racen Salers

Bedriften udgøres af 335 hektar af ret god bonitet, hvoraf 66 hektar er permanent græs. 305 hektar er indhegnet og 30 hektar er til salgsagrøder.

Husdyrholdet består af 145 ammekøer med opdræt af racen Salers. Hvert år sælges 30-40 dyr til avl, mens slagtekalvene fedes op og sælges til selskabet Finden Foods. 

For at konkurrere med en hvedeafgrøde skal der på den gode jord opnås en omsætning på 800 pund pr. acre.

I 2009 var CO2-aftrykket for kvæget på 34,5 kg pr. levende vægt produceret, så på 10 år er Conor Colgan altså nået et stykke ad vejen til i dag som nævnt et CO2-aftryk på 17 kg.

Det er sket ved at øge produktiviteten ved at skifte race fra Simmentaler til Salers, øge besætningen fra de oprindelig 60 moderkøer og ved at sælge tyrene yngre fra før to år gamle til nu højest 15 måneder.

Nye skridt mod klimaneutralitet

Nu skal han tage nye skridt mod målet om en klimaneutral bedrift, og det skal ske med blandt andet følgende tiltag: 

• Gødningsforbruget skæres ned med 30 procent fra 220-230 kg N pr. hektar til 154-161 kg N pr. hektar.
• Kvægbesætningen skal øges til 165 køer med afkom.
• Flere tyre skal sælges efter 370-410 dage.  
• Foodereffektiviteten skal øges med 20 procent. Foderforsøg skal afklare det optimale foder for de enkelte tyr, og ligesådan skal den mest effektive avlslinje findes og etableres. 
• Bedre management af græsmarkerne. Målet er at øge væksten fra 11 ton tørstof pr. hektar til 12,65 ton pr. hektar. Dette skal opnås ved at halvere størrelsen af foldene og ved at skifte fold oftere end i dag.

Højere organisk indhold i jorden

Efter 2029 skal den sidste del af CO2-udledningen hentes hjem ved dels at lagre kuldioxid i jorden i form af opbygning af indholdet af organisk stof i græsmarkerne ved brug af kløver og bælgplanter, dels ved at fastholde produktionen af en stor græsmængde.  

I markerne med sædskifte skal det organiske indhold i jorden øges ved brug af dækafgrøder, halmsnitning og nedmuldning, øget træplantning samt tilplantninger af skel.

sbu