Kvægbruger: Stop nu med at gøre forskel på tyre- og kviekalve

Tyre- og kviekalve har lige stor værdi og skal fodres ens, lød det fra kvægbruger på Kalvens Dag.

I nogle besætninger gør man forskel på tyre- og kviekalve. Det bedste råmælk prioriteres til kviekalvene, og tyrene må nøjes med resten. Måske endda i mindre mængde end anbefalingerne lyder på.

- Men det skal altså stoppe nu!

Så kontant lød det fra mælkeproducent og medlem af L&F, Kvæg, Yke Kloppenborg, på Kalvens Dag i Herning.

- Man skal behandle tyre- og kviekalve ens. De har lige så stor værdi. Kviekalvene er vores fremtid i kostalden, og tyrekalvene sælges videre til opfedning. Men dér skal de også have de bedste forudsætninger for høj tilvækst og sundhed, lød det fra Yke Kloppenborg.

Foruden det kollegiale ansvar, hvor man som mælkeproducent skal spille sin kalveproducent bedre med at aflevere gode tyrekalven, så er der også et forbrugeraspekt.

- Tænk hvad forbrugerne ville sige, hvis de hører, at vi gør forskel på tyre- og kviekalve? Det skal simpelthen stoppe nu, sagde Yke Kloppenborg.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.