Kvægbruger: Vi vil gerne godskrives klimaeffekten for biogas

Det ærgrer Klaus Jørgensen at det kun er noget af klimaeffekten, landbruget får æren for, når gyllen kommer i biogasanlæg.

Køer, mælk og kød er noget, der mere eller mindre berettige kan få klimaforkæmpere op i det røde felt, men det er også et område, hvor en indsats i forhold til klimaet virkelig batter. Sådan lød det onsdag, hvor Mejeriforeningen havde inviteret politikere og debattører på landet for at se på køer og bæredygtighed hos Klaus Jørgensen på Fyn.

Klaus Jørgensen, mælkeproducent med 175 jerseykøer, går op i at reducere bedriftens klimapåvirkning, men undrer sig over, at det ikke er alt han gør, som tæller i hans klimaregnskab.

”Efter vi begyndte at levere gylle til biogas, har vi fået en langt bedre udnyttelse af gyllen i marken, som gavner klimaet. Men den reduktion, der er ved selve afgasningen i biogasanlægget, tæller ikke i vores klimaregnskab, men i energiselskabets”, siger han.

Lidt ærgerligt, når man ellers går op i klima på bedriften.

I kvægbruget har han ellers opnået mindre klimaudledning på flere fronter. I dag får kvierne kalve, når de er 22,2 måneder. For nogle år siden var de 25 måneder og havde altså gået inaktive og fået foder 2,8 måneder længere, inden de kunne begynde at give mælk.

Effektiv foderproduktion og fodring

Også på foderfronten er der sket forbedringer.

”Vi går op i høj fodereffektivitet. Jo mindre foder, der skal til pr. liter mælk, des bedre klimaregnskab, så vi skal producere noget godt foder til køerne”, siger han.

Dyrevelfærden er også i top på bedriften, for dyr, der har det godt og ikke bliver syge, producerer mere. Ydelsen pr. jersey-årsko ligger på 10.700 kg EKM.

Også på energiområdet har Klaus Jørgensen gjort noget, der kan gavne bedriftens klimaaftryk. Det kolde vand fra vandværket bruges til at køle mælken fra køerne ned, så han sparer strøm. Dermed er vandet til køerne ikke lige så koldt at drikke.

”Det er ikke ideelt for koen at lave 37 grader varm mælk af 6 grader varmt vand”, siger han.

Klaus Jørgensen har mange skibe i søen i forhold til bæredygtighed, men hans datter Helena Volsmann Jørgensen har endnu flere ideer. Dem kan man læse mere om i LandbrugsAvisen lørdag.

Trend hos unge

Hos tænketanken Frej glæder direktør Iben Krog Rasmussen sig over de mange initiativer, men hun forventer også at kommende generationer af landmænd vil gøre endnu mere.

”Bæredygtighed er blevet en præmis, hvor man går op i at man passer på dyr, klima, natur og hinanden. Men det er også en gave til erhvervet, fordi man kan bruge den til at skabe mere værdi i samme glas mælk”, siger hun.

Bæredygtighed har stort tag i unge mennesker, og derfor vil landbruget komme til at udvikle det på bedrifterne på mange områder.

Op i tempo

Karin Gaardsted, MF for S, glæder sig over, det hun kan se hos Klaus Jørgensen og at landmænd interesserer sig for bæredygtighed.

”Vi går ind for, at landbruget består og det skal også udvikle sig, så udledningen af klimagasser bliver mindre. Vi er ikke ude på at afvikle det”, siger hun.

Samme budskab lyder fra Rasmus Nordquist, SF, der også nød synet af veloplagte jerseykøer i Klaus Jørgensens stalde.

”Vi vil absolut heller ikke afvikle landbruget. Men vi er i en klima- og biodiversitetskrise og vi skal op i tempo i forhold til de dagsordener”, understregede han.

Politisk set vil han gerne sætte dagsordener, der understøtter den udvikling.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.