Kvægkonsulent: Hjælp både bundlinje og klimaaftryk med den korrekte fodring

Der er rigtig mange penge i at undgå overfodring, og der er samtidig også en klar gevinst på klimasiden”, lyder det fra kvægkonsulent i Velas.

En stor del af koens klimaaftryk skal findes i mængden af det foder, den æder, ligesom det også er mælkeproducentens største udgiftspost i produktionen. Derfor vil man som mælkeproducent både kunne løfte bundlinjen og sænke sit klimaaftryk, hvis man optimerer sin fodereffektivitet. 

Det fortæller Kim Søgaard Rasmussen, kvægkonsulent ved Velas i Vissenbjerg i en pressemeddelelse.

"Der er rigtig mange penge i at undgå overfodring. Og der er samtidig også en klar gevinst på klimasiden. Så hvis man virkelig går ind i det her som mælkeproducent, så kan der være meget at hente", siger Kim Søgaard Rasmussen, der har stor erfaring med at finde fokusområder ude hos landmanden i forhold til klimatiltag. 


Tjek din fodring mindst en gang om måneden

Fodereffektivitet er kort fortalt, at man ikke tildeler koen mere, end den har behov for i forhold til den optimale produktion af mælk og ikke mindst vækst. Det giver helt naturligt en økonomisk effekt, da man som landmand minimerer sine omkostninger, samtidig med at man har dyr, der yder, som de skal. 

"Og så giver det klart en fordel for miljøet. Undgår vi at overfodre, så vil der ikke være behov for at avle mere end højst nødvendigt, og det har en betydning for klimaaftrykket i marken", siger Kim Søgaard, der understreger, at det derfor vigtigt at få taget prøver af sit grovfoder og hyppige EFK’er. 

"Har man den rette sammensætning og tildeling af grovfoder, så når man rigtig langt. En klar anbefaling er, at man mindst en gang om måneden bruger eksempelvis en-dags-foderkontroller, hvor man som mælkeproducent går ind og kigger på mælkemængden per dag samt tilvækst. Ud fra det beregner man et optimalt foderforbrug og sammenligner med det, man selv giver køerne. Ligger man for højt eller for lavt, ja så kan der skrues på nogle håndtag, der både kan spare penge og klimaet," siger han. 

Sommeren er højtid for dyk i ydelsen

Det næste store punkt omhandler energiudnyttelse og sundhed i besætningen. 

"Sunde dyr er alfa og omega for en god produktion. Hvis ikke dyrene har det godt, så producerer de ikke, som de kan og skal," siger Kim Søgaard Rasmussen, der især understreger vigtigheden af sunde klove, så dyrene kommer op og spiser det, de skal.

Derudover er god ventilation i stalden en forudsætning for en god produktion.  

"Særligt om sommeren ser vi voldsomme dyk i mælkeydelsen, fordi dyrene bl.a. har det for varmt. Det samme kan ske, hvis man har for høj belægningsgrad, især i de varme perioder, hvor de kan få varmestress, og ydelsen så falder. På de tidspunkter er det især vigtigt, at man ikke tildeler for meget foder – for hvis man giver for meget foder, uden at dyrene kvitterer med en høj mælkeydelse, så kan det have nogle ærgerlige økonomiske konsekvenser. Løsningen er tiltag til at forhindre varmestress."

Meget at hente for nogle producenter

Kim Søgaard Rasmussen peger også på, at man skal være opmærksom på sin proteinprocent i foderet. Her er det vigtigt, at man ikke ligger over 170 g protein pr kg tørstof. 

"Tit har man ligget meget højere i proteinprocent, men nu er 170 g det optimale. Det understreger vigtigheden af, at man skal få lavet foderanalyser, hver gang man får ny avl ind. På samme måde skal man sikre sig, at man er god til at udtage grovfoderet fra stakken – det rammer ikke energiudnyttelsen, men på den måde undgår man et spild i marken," siger han. 

"Vi ser desværre, at der er nogle landmænd, der simpelthen ikke får det gjort. De gør, som de har været vant til. Hos dem kan der især være meget at hente. Det kan være, at det skyldes, at de ikke ved, hvor de skal starte. Der vil det jo være oplagt at tage fat i sin kvægkonsulent eller grovfoderkonsulent for at finde ud af, hvor man skal begynde," siger Kim Søgaard Rasmussen. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.