Kvægrådgiver: Ud med soja til køerne!

​​​​​​​Man kan godt lave en fodring uden soja. Også til højtydende køer. Hestebønner og afskallet havre en god kombination.

Af Birgitte Kjemtrup Høyer, ØkologiRådgivning Danmark

Flere mejerier har de sidste måneder meldt ud, at de i løbet af de næste par år vil udfase soja i produktionen af økologisk mælk. Sojakager bidrager især med AAT og PBV, men også med essentielle fedtsyrer, og mangler af en af disse eller alle tre, har en negativ indvirkning på ydelsen. Derfor skal der arbejdes i alternativer. Det er efterhånden de fleste bekendt, at der er gang i produktionen af udvundet protein fra kløvergræs. Men i din egen markplan er der også muligheder.

Kigger man efter de mere dyrkningssikre afgrøder er hestebønner og afskallet havre en god kombination. Hestebønnerne har, som det ses i skemaet, mere PBV end AAT, men er rigtigt lave på fedtsyrer. Afskallet havre har derimod en AAT der er næsten lige så høj som hestebønner, men en minus PBV og fint høje fedtsyrer. Der er i en økologisk, græsbaseret fodring, meget sjældent mangel på PBV, og det er derfor en positiv ting at bruge den negative PBV i den afskallede havre.

Lupiner og rapsfrø er også gode alternativer, men ikke helt så dyrkningssikre som hestebønnerne, og det er ikke i alle tilfælde, at køerne kan betale den pris, man kan få for rapsfrø, hvis man ville sælge dem til foderstoffen. Der er dog ingen tvivl om den positive virkning, de ekstra fedtsyrer fra rapsen vil have. Både på koens ydelse i form af ekstra energi, på indholdet af mælkefedt, men også på reproduktionen. Fedtsyrer er nødvendige, for at lave gode stærke brunster og hjælper også til, at insemineringen holder bedre. Lupiner er mindste lige så interessante, især hvis man kan få dem varmebehandlet/toasted. Lupiner skal ikke være lagerfaste ved toastning, men indeholde 25 procent vand. Man kan også sagtens bruge lupiner i rå tilstand, men der har de ikke det samme høje AAT-niveau.

Lupiner indeholder næsten ingen stivelse, i modsætning til hestebønner, og man kan derfor justere lidt nemmere udelukkende på proteinniveauet, uden at man piller ved stivelsesniveauet i blandingen. Man skal være opmærksom på ved både lupin og raps at få valset/knækket frøene ordentligt, for ellers suser de lige igennem køerne uden at gøre nytte. Ligeledes skal man valse til så kort en periode, som man kan overskue, da der efter nogle uger kan være risiko for at de hver især bliver harske.

Friskt græs på foderbordet kan også bidrage med protein, men kan for nogen være svært at styre hen over vækstsæsonen.

 

Fodermiddel

MJ/kg TS

Råprotein%/kg TS

AAT/kg TS

PBV/kg TS

Råfedt%/kg TS

Toasted AAT/PBV g/kgTS

Sojakage

8,9

46,7

205

207

9,4

 

Hestebønner

7,9

30,9

101

159

1,9

184,4 / 52,8

Afskallet havre

7,8

13,5

98

-6

7,3

 

Lupin

8,2

34,9

102

203

6,3

227 / 55

Rapsfrø

12,1

21,1

75

101

46,1

 

Hampefrø

8,2

25,6

84

124

13,5

 

Friskt græs

6,5

20-25

94

86

3,9

 

 

 

 

 

 

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.