Af Anja Guldbjerg Hjortkær, kvægrådgiver, Vestjysk Landboforening
Ensilering af første slæt græs nærmer sig med hastige skridt.
Er planen klar? Hvis ikke er det nu, du skal planlægge lagerlogistikken af dit grovfoder det næste år til halvandet frem.
En meget vigtig parameter her er fremdrift i stakken. For optimal udnyttelse af plansilokapaciteten skal det times, så siloerne er fyldte, når majsen og sidste slæt græs er snittet.
Men det er vigtigere, at stakkens størrelse passer til den ønskede fremdrift, end at siloen er fyldt til bristepunktet. Og det med fremdriften gælder også, når dimensioneringen af markstakken planlægges.
Bruger du mere end én silo til græs, og er lagerkapaciteten til det, kan første slæt med fordel lægges i to siloer.
Det giver ekstra arbejde på ensileringsdagen, men giver en meget mere stabil fodring hen over året, da ændringen ved foderskift mindskes. Det kvitterer køerne for.
Så frem med lommeregneren og læg en plan, der passer til din bedrift. Stabilitet 365 dage om året giver øget bundlinje.
Relaterede artikler
Kommentarer