Læren fra Lidl: Dyrevelfærd er trumfkortet
Ugen på Spidsen: Hvad der en fuldt lovlig og tilmed klimavenlig produktionsform, kan lynhurtigt blive dømt ude af alligevel af et supermarked eller en politiker. Det gør det meget svært at planlægge og investere, frygter ugens klummeskribent på Kvæg Plus.

Supermarkedskæden Lidl’s stop for en bestemt race hurtigtvoksende, men også fodereffektive slagtekylling til fordel for en race, der vokser langsommere og har en fem-syv procent ringere fodereffektivitet, er tankevækkende.

For her kolliderer de to emner, som flest forbrugere angiver at være mest optagede af: Klima og dyrevelfærd.

Her tippede vægtskålen så til fordel for dyrevelfærd hos supermarkedets indkøbere, hvor de fleste måske nok ville have troet, at klimaet vejede tungest.

Dagsorden skifter lynhurtigt

Man skal passe på, at en fjer ikke bliver til fem høns, men fjerkræsektoren har flere gange oplevet, at dagsordenen skifter lynhurtigt i f.eks. ægproduktionen, så langtfra afskrevne produktionsanlæg bliver tæt på værdiløse i løbet af kort tid.

Hvilket er dobbelt bittert for den enkelte producent, fordi der ofte er investeret betydelige beløb i at tilpasse anlægget til skærpede dyrevelfærdskrav.

Dyrevelfærd skal være i top

Hvad kan kvægbruget lære af ’kyllingegate’?

Nok ikke, at der kan slækkes på klimakravene, hvis bare dyrevelfærden er i top. Dertil er der alt for meget fokus på kvægs klimabelastning, som rigtignok også er mange gange større end slagtekyllingers.

Derimod må læren nok være, at uden dyrevelfærd i top går det slet ikke.

Klimaet er noget, der kan diskuteres, i hvert fald en tid endnu, fordi alt er så uklart og paradoksfyldt på klimaområdet.

Men dårlig dyrevelfærd skal der handles på. Straks.

Butikskæde stopper salg af Danmarks største kyllingerace: Fjerkræchef ked af bandlysning 25. februar · 15:22

Ellers bliver man meget sårbar.

Lovlige stalde dømmes ude

En anden vigtig lære af ’kyllingegate’ er, at det at opfylde lovkrav ikke i sig selv er nok til at vide sig sikker.

Dagsordenen kan skifte lynhurtigt, og hvad der var fuldt ud lovligt i går, kan stadig være fuldt ud lovligt i dag, men alligevel være blevet til en møgsag.

Det så vi på Kvægkongressen med bindestaldene. De er fuldt lovlige frem til 2027 på visse betingelser, men alligevel har fødevareministeren nu meldt klart og højlydt ud, at det er dårlig dyrevelfærd, og at forbuddet skal udstrækkes til også at gælde kødproduktion.

Svært at forstå

Jamen, vi er jo i gang med at udfase bindestaldene, og desuden er billedet af dyrevelfærd noget mere nuanceret end blot en diskussion om staldtyper, tænker du måske.

Du har ret.

Men ingen vil forbindes med dårlig dyrevelfærd, og derfor handler supermarkederne og politikerne meget hurtigt.

Det sker sjældent på et rationelt grundlag, hvilket gør det svært at forstå og håndtere. Men det er desværre nok den nye virkelighed.

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.