Løkke til Thorning: Hjælp landbruget nu

Oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen (V) adresserede i dag landbrugets alvorlige situation direkte over for Statsmininsteren.

Landbrugets økonomiske situation er blevet meget alvorlig. Venstre mener nu, at situationen er så alvorlig, at partiformand Lars Løkke Rasmussen efter drøftelser i partiet tog det op over for statsminister Helle Thorning Schmidt (S) ved partiledernes spørgerunde i dag tirsdag, for at få statsministeren til at gøre noget nu.

Det oplyser Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen.

»Det er helt klart blevet værre på det seneste, så nogle knapt har penge til at gøre markerne forårsklar,« siger han.

Lars Løkke Rasmussen forklarede statsministeren landbrugets meget alvorlige situation og spurgte dels, om hun var enig i analysen, dels hvad hun ville gøre ved det.

»Statsministeren afviste ikke analysen, så man må formode, at hun er enig, men hun svarede ikke rigtig på, hvad hun vil gøre ved det, men henviste til vækstaftalen fra sidste forår,« siger Erling Bonnesen.

Situationen har ifølge Erling Bonnesen vist, at vækstpakken ikke er tilstrækkeligt i den nuværende situation, og derfor opfordrede partiformand Lars Løkke statsministeren til at indkalde til forhandlinger med partierne om, hvad man skal gøre.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.