Landboformand: Det kan lykkes med efterafgrøder

Naturpakken bliver positivt modtaget hos Odsherred Landboforening. De 66.000 hektar efterafgrøder er frivillige og med kompensation til landmanden.

Det får alle noget ud af, mener Karl Otto Nielsen, formand for Odsherred Landboforening

"Hvis man får lov til at passe efterafgrøden som en afgrøde efter forholdene, så kan både landmanden, miljøet og staten få noget ud af det," mener Karl Otto Nielsen.

Den nuværende lovgivningen for efterafgrøder foregiver, at landmanden skal have plantet efterafgrøder inden 20.  august, skriver NaturErhvervstyrelsen på deres hjemmeside. 

"Den er ren chikane – hvis man ikke har høstet inden slut august, så kan man jo ikke så efterafgrøder. Konsekvensen er, at man blev bare trukket i kvælstofkvote," forklarer Karl Otto Nielsen.

LÆNGE VENTET

"Med det nye system, der er tvangen ude. Det er præcis det, vi har efterspurgt. Nu hvor det er frivilligt, så kan det lykkes," siger formanden. 

Landmanden skal kunne så efter forholdene. Karl Otto Nielsen foreslår selv et system, hvor landmanden kan have efterafgrøder i banken til året efter, skulle høsten et år ligge sent eller vejret for vådt til at så efterafgrøder. 

”En lille kompensation, en lille præmie, det er en god motivation til at komme i mål med det,” mener Karl Otto Nielsen. 

ET REALISTISK MÅL

Karl Otto Nielsen driver selv en bedrift med kombineret svine- og planteavl. Hertil 350 hektar land, han har sammen med sin nabo, hvoraf 40 hektar går til afgrøder om efteråret.

Kompensationen per hektar ligger ikke fast, men naturpakken indeholder 50,7 millioner kr. afsat til kompensation til landmanden for ekstra efterafgrøder. Et simpelt regnestykke giver omkring 700 kr. per hektar.

Umiddelbart virker det rimeligt, mener formanden. 

"Det kunne typisk være prisen for frø og dermed et plaster på såret, det er bestemt rimeligt for landmanden,” mener Karl Otto Nielsen.