LandboSyd opruster på kvægrådgivning

LandboSyds kvægrådgivning oprustes her i efteråret og kan tilbyde nye fag-specialer på en række områder, oplyser kvægchef.

LandboSyds kvægrådgiverstab udvides som følge af en øget efterspørgsel inden for en række rådgivningsområder på kvægsiden, oplyser kvægchef Thorkild Moos i en pressemeddelelse.

Det sker med ansættelsen af Peter Leth Henriksen som ny kvægrådgiver med tiltrædelse den 1. september, og han vil sammen med kvægrådgiverne Kirstine Lauridsen, Lene Frimer Jørgensen og kvægchef Thorkild Moos udgøre LandboSyds kvægrådgivning i fremtiden.

Flere sammenhænge

Peter Leth Henriksen er opvokset på en kvægejendom ved Nysted og blev færdiguddannet som agronom i 2009. han har siden arbejdet som kvægrådgiver i flere forskellige sammenhænge.

Udover tidligere at være ansat i landboforeningsregi har han været ansat hos firmaet DeLaval og kommer fra en stilling som kvægbrugskonsulent hos Dyrlægecentralen Sydvest i Løgumkloster.
 
Flere kompetencer
”Vi kan tilbyde kvægbrugerne nye kompetencer inden for robotmalkning samt udnyttelse af diverse management-systemer, som bliver brugt på bedrifterne. Desuden har Peter Leth Henriksen gode kompetencer inden for områderne fodring og management af goldkøer, og han har stor interesse i produktionsøkonomi,” siger Thorkild Moos.
 
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.