Landmænd må bruge græs fra brakmarker som foder i tørken

Efter ønske fra blandt andre Danmark har EU’s medlemslande støttet, at biomasse fra brakmarker og bræmmer må høstes og bruges som foder i tørkeramte områder.

Der er tale om en lempelse af de gældende regler under EU's direkte landbrugsstøtte.

Afgørelsen skal formelt vedtages af EU-Kommissionen, inden ændringen kan træde i kraft. Det forventes, at de ændrede regler kan få virkning fra 1. august, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

"Danmark er blandt de lande, som har presset på for at ændre reglerne, da landbruget står i en helt usædvanlig situation, og vi ønsker at imødegå mangel på foder til dyr, så godt vi kan," siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Intet skift i status

De ændrede regler betyder, at selvom en brakmark afgræsses eller høstes til foderbrug, så vil marken fortsat tælle som brak i forhold til det grønne krav om flere afgrødekategorier.

Ligesom en mark anmeldt som brak under det grønne krav om miljøfokusarealer fortsat vil tælle med, hvis arealet afgræsses eller høstes til foder.

"Græsset på brakmarker bliver normalt slået efter 1. august, så det er normal procedure.

Det nye er, at materialet må bruges som foder. Det er sund fornuft, at vi i en situation, hvor tørken betyder mangel på foder, udviser fleksibilitet og bruger den foder, der er tilgængelig," siger Jakob Ellemann-Jensen.

Brakmarker som foder er et af flere tiltag, som Miljø- og Fødevareministeriet er ved at se på for at række tørkeramte landmænd en hjælpende hånd.

Landbrugsstyrelsen vil snarest sende et udkast til ændring af bekendtgørelsen i høring, hvor undtagelsen vil skulle implementeres. Regelændringen vil gælde i resten af vækstsæsonen.

Det er Sverige, Finland, Polen, Estland, Letland og Litauen, som sammen med Danmark har ønsket, at brakreglerne ændres midlertidigt.