Landmænd: Sæsonkælvning skal give optimalt fokus på kalvene

Hvis man kan koncentrere sig om en eller få opgaver ad gangen, gør man arbejdet bedre, end hvis man har gang i mange forskellige opgaver på en gang. Det er filosofien bag, at Per og Jacob Nørgaard, Gandrup, er ved at lægge om til sæsonkælvning. Det vil sige, at alle kalve kommer fra midt i juli og 10 uger frem.

»Det er en god måde at dele arbejdet op i forskellige perioder, så man har fuldt fokus på tingene, når der er kalve«, siger sønnen Jacob Nørgaard.

Han har erfaring med sæsonkælvning fra arbejde i New Zealand, hvor det fungerede godt.

»Når der kommer kalve, skal der virkelig være fokus på opstarten, foderet og så videre. Når der er mange på en gang, er man mere tilbøjelig til at fokusere på det«, siger han.

Ingen småkalve i kulden

Lige nu ligger der en del køer i kælvefolden tæt på stuehuset, hvor man nemt kan holde øje med dem. De fleste køer klarer selv kælvningen, og en gang dagligt samler de kalvene, der har tilbragt 24 timer med deres mor ind i kalvestalden.

»Det går fint. De lægger sig typisk i kanten af folden, hvor der er lidt mere ro«, indskyder Per Nørgaard og peger.

Økologiske kalve, der er fyldt 4 måneder, skal på græs i græsningssæsonen. Det kan være en kold, våd og vanskelig omgang for små kalve i visse perioder. En af fordelene ved at få kalve midt på sommeren er, at de ikke er tvunget på græs i en kold periode, mens de er små. Næste år i april, kan de sagtens klare at komme på græs, mener Jacob Nørgaard.

Højere fodereffektivitet

Han peger også på, at i forhold til foder er det godt at få kalvene i juli og frem.

»Vi lægger kælvningerne på dette tidspunkt, for at komme så tæt på indbinding som muligt, hvor vi kan fodre mere. På den måde kan de fodres billigere om foråret, hvor de er lavt lakterende, og der er et godt græsudbud. Dette, forventer vi, giver en højere fodereffektivitet«, siger han.

Man skal være klar til, at der er ekstra arbejde i den periode, kalvene kommer. Ud over Per og Jacob er der en elev og en ansat. Om der er brug for ekstra arbejdskraft i kælvningsperioden, må tiden vise.

»Jeg kan nu godt lide, at arbejdet er delt op, og at der ikke er lige meget i alle perioder«, siger Jacob Nørgaard.

Han blev medejer af bedriften for et halvt år siden til glæde både for ham selv og hans far.

»Det har været med til at fortsætte udviklingen af bedriften«, siger Per Nørgaard.

Kønssorteret SÆD

Besætningen består af 200 årskøer. Godt halvdelen insemineres med kønssorteret sæd, mens den sidste halvdel insemneres med ikke kønssorteret sæd. Kødkvægkalvene sælges til aftager hurtigst mulgt efter cirka en måned.

Gradvis overgang

Selve overgangen til sæsonkælvning sker gradvist. For at få det til at passe skal nogle køer have forlænget laktationen, mens andre skal have forkortet den.

»Vi kan ikke bare lige gøre det på en gang, men om et års tid er vi ved at være der«, siger Per Nørgaard.

De vurderer hver enkelt ko i forhold til, hvor længe de tror, laktationen kan holdes i vejret.

»Det er tit sådan, at når de gamle køer først er drægtige, falder mælkeproduktionen hurtigt, så det er vi nødt til at styre lidt ind efter«, siger han.