Landmand: Økologi er forældet - jeg vælger tredje vej

Enten er man konventionel eller økologisk landmand. Nu foreslår landmand en tredje vej – den klimavenlige vej.

Der stilles ikke krav til klimaet, når det røde ø-mærke tildeles landmand. Det vil deltidslandmand og videnschef i klimatænketanken Concito, Torben Chrintz, gøre op med. Det skriver DR.dk.

I forhold til miljøproblemerne, vi står over for nu, er økologisk landbrug nemlig ikke tilstrækkelig, mener Torben Chrintz,

"Hvis retningslinjerne for økologi havde været lavet i dag, havde de været anderledes," siger han.

Der mangler et klimavenligt mærke

På markedet lige nu er fødevare markeret med Ø-mærket, svanemærket og nøglehulsmærket. Der er endnu ikke et mærke, der markere om en fødevare er klimavenlig.

Det er mere klimavenligt at købe en tomat fra Italien end en økologisk drivhus-tomat fra Danmark om vinteren, forklarer Torben Chrintz til DR.

Ifølge Torben Chrintz er den CO2, der bruges på transport, mindre skadelig end den mængde, der bruges på at dyrke grøntsager uden for sæson.

Derfor vil han gøre op med idéen om, at bare det er økologisk er det klimavenligt.

Hellere kunstgødning end økologi

Torben Chrintz drømmer ikke længere om at blive økologisk landmand, som han gjorde for 23 år siden, da han købte sit landsted. 

I stedet for partout at dyrke økologisk koncentrerer han sig nu om at dyrke så klimavenligt og anlægger bl.a. CO2-spisende naturgrunde.

Han mener også, at de skrappe krav om nul kunstgødning og pesticider i økologisk landbrug spænder ben for klimaet.

Pesticider kan være nyttige og fx redde en kartoffelmark, der er ramt af skimmel. Nogle pesticider er bestemt ikke gode for miljøet, men det er også et helt utroligt spild, når 50 tons kartofler, der under dyrkningen har slidt på klimaet, skal kasseres, siger han til dr.dk

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.