Landmand avler efter ’easy care’ princippet

Når man har kødkvæg i stordrift, skal tingene sættes i system og fungere som smurt. Derfor udvælger Ander Kjær, som har 170 ammekøer, benhårdt efter dyr, der kan passe sig selv. Det fortalte han om på kvægkongressen i Herning mandag eftermiddag, hvor et stort antal kødkvægavlere var samlet til årsmøde i Dansk Kødkvæg.

- Hvis en ko skal have den mindste form for hjælp til at kælve, bliver den ikke løbet igen, og hvis en ko ikke er blevet drægtig, er den også færdig, siger han.

Det er en hård og konsekvent udvælgelse af dyr efter det, som han kalder ’easy care’.

- Dyrene skal kunne klare sig selv og trives på græs. Det giver langt den bedste økonomi for os, siger han.

Anders Kjær skal have overblik over de 170 økologiske anguser plus opdræt samt i alt 1.100 hektar, hvoraf 288 hektar er agerjord. Han kører i en fast rytme, for at det er nemt at overskue uden en masse papirer.

Sæsonkælvning

Alle dyr kælver fra 15. marts og 10 uger frem. 1. juni er alle dyr kørt ud på naturpleje på det store naturareal Vejlerne i Thy. Grundlovsdag bliver tyrene lukket til – 10 uger senere tages de fra.

- Det er meget nemmere at styre, når de sæsonkælver. Det er derfor, vi gør det på denne måde, siger han.

Midt i oktober køres de hjem på arealerne ved gården – de 288 hektar ager plus klitheder, i alt 500 hektar.

Kun 50 hektar er med korn, og det er for at omlægge græsmarker, når det er nødvendigt. Kornet er havre, som ender som valset, crimpet havre til ungtyrene. Resten er græs.

Stribeafgræsser

Anders Kjær høster kun 1. og 2. slæt, som bliver til wrapballer. Derefter får græsset lov at vokse, så dyrene kan leve af det, når de kommer hjem.

- Vi flytter hegn hver dag. Det virker rigtig godt, og så strækker vi græsset længere. Vi kan styre det bedre på den måde, og det er ikke så hårdt ved græsmarkerne, forklarer Anders Kjær.

På den måde går der mange dyr kort tid på et stykke græs, hvilket betyder, at de kan gå på blødere arealer, end hvis de skal gå lang tid på det samme areal. I den seneste sæson var der græs i markerne helt frem til 15. februar, og det er naturligvis gavnligt for økonomien, når dyrene kan leve af det, der er i markerne.

- Vi har ikke købt kraftfoder siden 2015, tilføjer han med en vis stolthed i stemmen.

Sidst i februar vaccineres alle køerne med en combivaccine mod rota, corona og polydiarré.

- Det beskytter kalvene, understreger han.

Kalvene kommer som sagt fra midt i marts, og så er årscyklusen sluttet.

Fin økonomi

Om økonomien siger Anders Kjær beskedent:

- Vi lever af det, og min kone går hjemme og passer vores fem børn. For hver dag, der går, bliver vi stærkere, fordi vi holder alle omkostninger nede.

Stykomkostninger og kapacitetsomkostninger og finansieringsomkostninger holdes under 4.500 kr. pr. ko.

- Det kan være svært at holde dem nede, men det er ikke umuligt, siger han.

Alle arealer er lejet. I 2012 gik han konkurs med en kvægejendom med malkekvæg og fortsatte derfor med kødkvæg på lejet jord.

- Drømmen er at købe vores egen ejendom, og det tror jeg bliver muligt, og der er en god egenkapital i dyrene, siger han.