Landmand bruger 15 procent mindre strøm: Det koster meget energi at køle mælk

Blog fra mælkeproducenten: Holger Hedelund Poulsen har brugt en del tid på at lave regnskab og indberette data til Arla. Midt i arbejdet faldt han over en strømbesparelse.
Af Holger Hedelund – fortalt til Peter Winther Mogensen
 
Der er brugt mange timer på kontoret den seneste tid. Dels har jeg skullet indsende data, så vi kan få lavet årsrapporten for 2022, og dels har jeg brugt tid på at indberette til Arla med klimatjek, Arlagården og vores forholdsvis nye tiltag Hjerte 2-mælk.
 
For sidstnævnte gælder, at vi snart skal bruge grøn strøm og dokumentere vores fodring og afgræsning. Det er næsten lige før, at kravene er skrappere end for økologer.
 
Midt i indberetningerne faldt jeg over, at vi har reduceret vores elforbrug med 15 procent det seneste års tid. Det overraskede mig lidt, for jeg synes ikke, at vi har gjort noget ekstraordinært for at opnå det. Og så alligevel. For halvandet år siden fik vi bygget vores buffertanksystem om og ændret metoden for mælkekøling, og der er især her, at vi har hentet en besparelse på strømmen. Vi køler fortsat med isvand og bruger overskudsvarme til at varme vand med, men der er trods alt grænser for, hvor meget varmt vand vi skal bruge. Så et råd herfra må være, at man interesserer sig for mælkekølingen, for der er altså energi at spare.
 
Jeg har netop fået en ny elregning, og her er den rå strømpris nede under én krone per kWh. Det er noget andet end i august, hvor vi skulle betale mere end fire kroner per kWh før afgifter og så videre. Diesel er også faldet i pris, så energipriserne svinger da noget.

 

Eleven filmes

Vi har for nogle uger siden haft skiftedag på elevpladsen. Vores tidligere elev Maria drog videre på landbrugsskole, og en ny er startet. Og det går glimrende.
 

Vi indstillede den tidligere elev Maria til prisen som årets kvægelev. Så lige nu venter vi spændt på, om hun skal hædres til Kvægkongressen i Herning. Der var 14 andre elever indstillet og heraf er syv piger.

Det er utrolig dejligt at have så entusiastiske elever. Vores elever kommer ikke fra landbruget men fra byen, så de kender ikke så meget til landbrug, som dem der er opvokset på landet. Men de er meget nysgerrige og vil gerne lære, og det er dejligt for mig at se, når de udvikler sig i løbet af praktikperioden.

For mig selv og min fodermester, som har været her en del år, er det godt med nye perspektiver på det, vi tager som selvfølgeligheder. Når man skal forklare en opgave til én, som ikke kender til landbrug, tvinges man til at overveje sine ord og beskrive det mere objektivt. Det er faktisk sundt, for det betyder, at vi også stiller os selv spørgsmål om, vi nu gør det rigtige eller holder fast i usunde vaner. 

Endelig er der også det, at de unge elever er ferme til it og telefoner. Der er mine fingre altså for krogede til at mestre samme tempo og indlæring. Men det er godt at blive udfordret og holdt til ilden.

Mere protein i foderet

I stalden har vi eksperimenteret med fodringen hen over vinteren. Da vi helst vil bruge vores eget foder, har vi kørt med en lavere mængde råprotein i rationen, fordi vores første slæt græs kun havde 11 procent protein. Det betød samlet set, at vi kom noget under 16 procent råprotein i rationen, og det har vi tabt mælk på. Så nu har vi tilsat ekstra raps og er tilbage på 16 procent råprotein, som er et godt niveau for os. Jeg tror ikke, at vi får meget ekstra ud af at gå højere op.

I år bliver det så en opgave at få mere protein i græsset. Hvordan ved jeg ikke helt, for med de nuværende gødningspriser skal vi ikke gøde os til det. Priserne på gødning gør i øvrigt, at vi forsurer alt gyllen for at maksimere udnyttelsen af kvælstof. Samtidig giver syren også svovl, som afgrøderne godt kan bruge.

Vi kan ikke nedfælde på grund af terrænet, og da maskinstationens kapacitet med syre-N er for lille, vælger vi at tankforsure gyllen.

Vi er netop startet på markarbejdet med at udbringe møg og pløje det ned. Det er dejligt, hvis regntiden endelig er ovre.

Postulater om klima

Jeg må indrømme, at det fortsat irriterer mig, så mange skæld ud vores dyr skal have i klimadebatten. Jeg bliver særlig ramt, når organisationer slynger om sig med tal, som de åbenbart ikke faktatjekker. Og det ser ud til, at de gentagende gange runder op i stedet for at nævne det præcise tal.

Et eksempel er husdyrenes bidrag til klimapåvirkningen. Her siger nogle ungdomsbevægelser, at husdyrene bidrager med 60-90 procent af klimagasserne. Og det er forkert.

Ser man det ovenfra, så tegner vores lavbundsjorde sig for en tredjedel af klimaudledningen. Hertil emissionerne fra anvendelsen af gødning, som tegner sig for 25 procent. Der sker også lidt udledning, når vi fysisk dyrker markerne og det summerer sig op til cirka 60 procent, som alene skyldes marken og dyrkningen af afgrøderne. Så kan husdyrene maksimalt tegne sig for 40 procent.
Det irriterer mig, at vi som erhverv ikke går imod disse påstande og beder om dokumentation eller henviser til fakta. Vi mener vel ikke, at vi selv er utroværdige eller ved mindre end dem?

Faktaboks

Holger Hedelund Poulsen

  • Ejer Møllegård ved Skanderborg. Blogger til Kvæg Plus
  • Har drevet bedriften i 50 år. Stort fokus på hjemmedyrket foder og at mindske klimabelastningen.
  • Til bedriften hører Danmarks højeste punkt, Møllehøj på 171 meter
  • 180 jersey-køer plus opdræt, alle dyr går på dybstrøelse
  • Gennemsnitlig ydelse pr. ko: ca. 11.000 kg EKM
  • Tre DeLaval malkerobotter, leverer hjerte-to mælk til Arla
  • 270 hektar stærkt kuperet jord, hvoraf 177 er ejet: Majs, slætgræs og græsmark på 100 hektar, vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, hestebønner, vinterraps og skov.
  • To ansatte, en elev og en fastansat

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.