Landmand: Fare for eksplosion gør, at politiet skal godkende mit rengøringsmiddel

Nogle gange må man tage sig til hovedet, ryste lidt og så finde det bedste smil frem. Det har jeg måttet gøre to gange på det sidste, hvor proportionerne stak lidt af, hvis I spørger mig.

Første gang var, da leverandøren af desinfektionsmidler til vores malkerobotter meddelte, at det var nødvendigt at opnå tilladelse hos politiet for at købe de kemiske hjælpemidler, som vi har brugt i mange år. Produktet er angiveligt potentielt eksplosionsfarligt, og derfor skulle politiet give tilladelse. Det gjorde de uden problemer, men jeg tænkte ved mig selv, at hvad er efterhånden ikke eksplosionsfarligt? Skal vi også til at søge tilladelse til at tanke bilen med brændstof? Noget andet er, at jeg skulle vise kørekort og udlevere CPR-nummer til leverandøren, så denne kunne søge tilladelse for mig. Så nu kender vedkommende også de detaljer om mig.

Anden oplevelse var, da jeg skulle indsende min EU-ansøgning. På forsiden af ansøgningen står mit CPR-nummer, og det kan jo både fortælle, hvornår jeg er født, og hvilket køn jeg har. Troede jeg. For længere nede på siden skulle jeg som noget nyt bekræfte, hvorvidt jeg var mand eller kvinde. Med respekt for kønsdebatten er det måske at gøre det lidt for bureaukratisk, og hvorfor skal Landbrugsstyrelsen vide, hvad jeg opfatter mig selv som?

Når vi er ved EU-ansøgningen kan jeg berette, at det efter min planterådgivers udregning ser ud til, at vi ikke får færre penge i tilskud i år, selvom CAP-reformen er indført, og vi kvægbrugere har mistet vores koblede mælkepræmier. Dem har vi ikke haft mange af på bedriften, så vi taber ikke så meget som andre. Til gengæld vinder vi på at have en hvis andel bælgsæd i form af hestebønner, som giver et tilskud på 600-700 kroner per hektar. Så samlet set ender vi med fem procents højere EU-støtte i år.

Investeringer i sigte

Jeg har brugt meget tid på møder på det seneste. Massive mængder vand gør, at traktoren med plov holder stille på fjerde uge, men tiden er fyldt godt ud alligevel. Et par af møderne har handlet om investeringer. Vi har taget tilbud hjem på at lægge trægulv i hele vores planlager. Vi fik for tre år siden lagt trægulv i halvdelen af lageret, og det virker meget bedre og er lettere at arbejde med end de rundbueformede tørrekanaler i den anden halvdel. Så dem vil vi skrotte og få træ lagt ud.

Udenfor skal vi have lagt ny bund i en plansilo. Vi har opfrisket bunden i fleste siloer og mangler nu kun en. Her er betonen krakeleret, og det giver småsten i foderet. Så nu får siloen fem centimeter asfalt, og så kan det holde i mange år håber jeg.

For mange krydsningskalve

Vi har netop revideret vores insemineringsplan, fordi det ser ud til, at vi får for mange krydsningskalve. Af de forventede kælvninger året ud vil over halvdelen føre til krydsningskalve, og det bringer vores fremtidige opdræt af jerseykvier for langt ned. Vi vil gerne have mulighed for at sortere i opdrættet og sælge dem, som ikke lever op til vores mål.

Tidligere var det stort set kun kvierne, som blev insemineret med kønssorteret jerseysæd for at sikre det fremtidige opdræt, men nu bliver det også de 30 procent bedste køer. Vi har nok været lidt for optimistiske, for nogle gange er den planlagte drægtighed med kønssorteret sæd ikke blevet til noget, og vi har i stedet brugt usorteret jerseysæd eller kødkvægssæd for at få kvien eller koen drægtig. Gør man det flere gange ender man med at få for få kvier.

De kalve vi får trives rigtig godt. Vi har i mange år vaccineret mod rota-corona virus og har også i nogle år vaccineret mod lungebetændelse. Og det har betydet, at vi stort set har elimineret alle tilfælde af diarré. Vores kalvedødelighed er reduceret markant. Det koster selvfølgelig penge og ulejlighed at vaccinere, men det er altså lettere at passe raske kalve.

Klar til projekt om gylle

Vi er blevet kontaktet af Seges, som ønsker vores bedrift som en af flere værter for et forsøg om tilsætning af svovlsyre i gyllen. Det handler om, at vi skal gennemføre forskellige syrebehandlinger af vores gylle med henblik på at måle effekten på metan. Så vidt vi er orienteret vil man forsøge sig med tilsætning af syre ved hver udslusning til gylletanken og sammenligne det med sjældnere tilsætning af syre.

Vi ved, at syretilsætning hæmmer produktionen af metan, og derfor er det meget interessant at medvirke i projektet. Hvis vi kan reducere eller måske ligefrem eliminere metanudledningen med tilsætning af syre til gyllen, så kan det blive et interessant virkemiddel. Lægger vi hertil, at Bovaer kan reducere med 20-30 procent hos køerne, så er det måske realistisk at halvere metanudledningen fra produktionen?

Det får mig til at tænke på, at vi måske burde få en præmie, hvis vi kan reducere metanudledningen og dermed bidrage til køling af jordoverfladen. Det vil være fair og et godt modstykke til de skatter og afgifter, som vi trues med.