Vagn Post har mistet 12 drægtige kvier på grund af giftig engbrandbæer. Arkivfoto.
Engbrandbæger er tilsyneladende et stigende problem i Danmark. Arkivfoto.Billede 1 af 2
På kort tid mistede landmand Vagn Post, tilbage i marts måned, 12 drægtige kvier, fordi de har spist ensilage, der indeholdt forholdsmæssigt store mængder af den giftige engbrandbæger.
"Vi har fået taget blodprøver af otte af kvierne og fået obduceret tre. Dyrlægen er ikke i tvivl. Det skyldes engbrandbæger. Deres levere var fuldstændigt defekte. De havde ingen funktion tilbage," siger økologisk landmand Vagn Post til Landbrugsavisen.dk.
Vagn Post driver et økologisk landbrug ved Vorbasse med 180 hektar og 140 årskøer af racen Jersey.
Fra én mark
De 12 døde kvier var alle blevet fodret med ensilage fra én specifik mark fra december til første marts, hvor de første døde.
"De dør i løbet af en uge eller to, og man kan se på dem, de er syge, for de bliver helt mærkelige og slingrer og så videre," siger Vagn Post.
Efter de første døde kvier begyndte han sammen med dyrlægen at lede efter årsagen.
"Sidste år havde vi en mark med forholdsvis mange engbrandbæger på, som køerne først havde gået på. Som frisk plante havde køerne ikke spist af den. Vi havde pudset marken, noget tid inden vi tog slæt, og jeg gemte de baller i én stak specielt til kvierne," siger han.
Det kom han i tanke om, mens de ledte efter årsagen til, at kvierne blev syge.
"Selv om vi havde afpudset marken, er de afskårne blade kommet med i ballerne, og derfor er det blevet rimelig koncentreret. Samtidig med at ballerne ikke er blevet blandet med baller fra andre marker," fortæller han.
Marken var en tre-års græsmark, der grænser op til nogle græsmarker, hvor engbrandbægeren har bredt sig.
Kører rundt og graver op
Efter årsagen til kviernes død er blevet afklaret, kører Vagn Post rundt og graver planterne op og tager med hjem til gården, så de ikke ligger og kan sprede frø eller blive samlet op.
"Jeg bruger en 5-6 timer på det, hver uge. Det er lang tid, men jeg kan ikke have flere, der dør. Det er forfærdeligt at se på, " siger Vagn Post.
Ud over at det er ubehageligt at se køerne lide, er det også en bekostelig affære. Vagn Post vurderer, at det koster ham 10.000 kr. pr. kvie, der er død. Oveni kommer den tid, han bruger på at fjerne planten.
"Selv om vi fjerner dem, bliver de ved med at komme. Jeg frygter lidt, at det er en kamp, jeg ikke kan vinde," siger han.
Faktaboks
Fakta om forgiftning
Kvæg: Her ses diarré, fremfalden endetarm, udmattelse, uklarhed, lysfølsomhed og unormal opførsel.
Heste: Hesten går hvileløst omkring, usikker gang, sløvhed, presser hovedet mod væggen, blindhed, udspilet bug, væskeansamlinger, vægttab og gule slimhinder. Forløbet er ofte kronisk over flere måneder, og ofte dør hesten eller må aflives. Ved en akut forgiftning går hesten i chok, sveder, puster, ryster og får usikker gang og manglende orienteringsevne. Der skal omgående tilkaldes dyrlæge.
Får og geder: Forgiftning ses ved, at dyrene mister appetitten og huldet. De får for¬stoppelse og trækninger, ofte i en sådan grad, at endetarmen krænges ud. De tåler dog mere brandbæger end andre husdyr.
Drægtige søer på friland: I mindst ét tilfælde mistanke om forgiftning med engbrandbæger, men symptomerne er endnu ikke velbeskrevet. Landmanden kunne her konstatere, at søerne faktisk åd den friske plante.
Kilde: Økologisk Landsforening
Relaterede artikler
Kommentarer