Landmand: Hvilke krav skal min nye stald honorere om 20 år?

Af Filip Friis, fortalt til Peter W. Mogensen

Jeg har rigtig god tid til at tænke lige nu. Og det sætter jeg stor pris på. Siden begyndelsen af december har vi ikke haft så travlt, fordi marken ikke kræver pasning og alle dyr er på stald.

I løbet af året ser jeg frem til, at der er tid til at tænke og reflektere i vinterperioden. Det er ofte her, at vi planlægger det nye års projekter, markplaner, investeringer osv.

I år har jeg givet mig selv lidt ekstra at tænke over. Jeg er 35 år og vil gerne lægge en plan for, hvor min virksomhed skal flytte sig hen over tid. Jeg tænker blandt andet på, hvordan jeg kan udvide min mælkeproduktion. Frem til 2034 kommer der løbende nye krav i forbindelse med Lov om hold af Malkekvæg, men hvad så derefter?

Jeg er overbevist om, at vi får mange flere regler og hensyn at indorde os under, hvis vores mælkeproduktion skal have en berettigelse. Og det passer mig sådan set fint, men det giver nogle kvaler i forhold til, hvordan jeg skal indrette en eventuelt kommende stald, så den tager højde for det, jeg kan blive pålagt på et tidspunkt. Skal jeg eksempelvis allerede nu tage højde for, at ko og kalv skal gå sammen?

Jeg planlægger at give køerne 10 kvadratmeter hver, men måske skal det være 12?

Jeg har på den korte bane bedt to rådgivere om at tegne en skitse til 'fremtidens stald'. Det bliver spændende at se, hvad de mener, den skal indeholde.

Spændende bliver det også at se, om vores andelsselskaber magter at løfte de kommende omkostninger ud i markedet, så det hele ikke skal vippes over på mig. Det ser i nogle selskaber lidt ud til, at bestyrelsen bare godtager, at andelshaverne skal honorere mere og mere for det samme. Det er en for mig forkert tilgang. Vi skal kommunikere ud til forbrugerne, at det koster, at gøre noget anderledes og bedre.

klar til omstilling

Det er ikke blot en kommende kostald, som skal være omstillingsparat. Det skal hele min bedrift være. Vi kigger efter min overbevisning ind i, at politikerne får stadig større mulighed for at flytte landbrugsstøtten mellem søjler og øremærke pengene til projekter, der fremmer eksempelvis biodiversitet og natur.

Jeg vælger at se på de muligheder, det giver min bedrift. Blandt andet derfor har jeg siden overtagelsen udvidet det disponible areal fra 140 hektar til nu 500 hektar. I 2022 kommer vi over 600 hektar. Dermed har jeg skabt mulighed for, at jeg kan tage arealer ud til nye naturtiltag osv. Derved mener jeg at stille mig bedst muligt i forhold til at få del i de støttekroner, som tiltænkes fremtidens landbrug.

På det mere jordnære plan tænker jeg også på, hvordan min bedrift fortsat er et attraktivt sted at arbejde. Mine ansatte skal have indholdsrige jobs, mulighed for opkvalificering og uddannelse, fleksible arbejdstider, en passende løn, pension osv. Og ligesom bedriften skal kunne imødekomme min families krav, skal vi også tænke på de ansattes familier. Derfor er der for mig at se ingen vej udenom malkerobotter og alt den teknik, der kan betale sig.

markplan 2022 i støbeskeen

Vi har lagt markplanen for 2021 fast og jeg kigger allerede nu på næste års markplan. Det vi gør i år er fundamentet for næste års afgrøder, så på hver enkelt mark skal vi tænke på risiko for sygdomme, kløvertræthed osv. At vi har køer betyder heldigvis, at vi kan have et sundt sædskifte. Det hjælper også, at vi har et stort areal.

Vi har helt bevidst flyttet en del af bedriftens fokus væk fra køerne. Min far indrettede bedriften efter køerne, men ved at drive så meget mere jord, ser jeg på en bedrift i bedre harmoni. Min plan er, at vi fremover skal have muligheden for at producere alt selv, hvis det er det, der giver den bedste bundlinie.

den fede mælk

Den seneste måned er der sket noget i mælketanken. Mælken er blevet federe! Fedtindholdet er løftet med 10 procent til nu 4,3-4,4 procent, selvom køerne malkes mere end tre gange dagligt.. Det er en konsekvens af, at de første krydsninger mellem jersey og holstein har kælvet. Og der kommer en del flere i den kommende tid.

Krydsningerne er 20 centimeter kortere end rene holstein og et hoved lavere. Men de er nu alligevel ganske kønne. Og med mere fedt i mælken går det såmænd nok, at de ikke leverer helt så mange kg som renracede holstein.

Jeg er i hvert fald stadig sikker på, at min strategi med at rotationskrydse mellem jersey, RDM og holstein giver økonomisk mening.

Sidst på året har jeg en del kvier, der skal kælve. Hvis vi skal beholde dem allesammen, giver det god mening at bygge. Sagsbehandlingstiden er nede på to måneder i Tønder Kommune. Så selvom jeg ikke er sikker på staldens indretning, så starter vi med at indsende en ansøgning om at udvide til 230 køer.