Landmand: Jeg er stolt over, at vi alle bruger mindre antibiotika

Af Tiina Olsen, fortalt til Peter W. Mogensen

Jeg er simpelthen så stolt af mine kollegaer, som år efter år formår at reducere brugen af antibiotika. Det er så vigtigt, at vi er ansvarlige og kun bruger den nødvendige medicin.

På vores egen bedrift ligger vi meget lavt på medicinforbrug. Og ikke overraskende højt på sundhed.

Som hos andre mælkeproducenter er behandling af mastitis dér, hvor vi bruger mest antibiotika. De seneste 12 måneder har vi haft 0,13 yverlidelser pr. årsko, hvilket er næsten det halve af sammenligningsgruppen i DMS. De ny-inficerede udgør seks procent, hvor sammenligningsgruppen har 12 procent. Celletallet ligger stabilt på 130.000.

Der er flere årsager til, at det går så godt.

Vi sætter en ære i at have et højt niveau af hygiejne. Vi bruger ikke udtørrende midler i sengebåsene, men strøer med spagnum, som har et lavt pH. Foruden den lave pH udmærker spagnum sig ved at være et blødt materiale for køerne at hvile på. Hvor vi tidligere så tilfælde af afslidte haser, er de forsvundet efter vi er begyndt med spagnum. Målt på pris er det ikke dyrere end halm, så vi vil ikke skifte det ud, da det virker godt for kokomforten på madrasserne.

EGET LABORATORIUM

Når en ko udviser tegn på mastitis, dyrker vi selv mælkeprøver i et varmeskab. Det var kvægdyrlæge Tobias Volhøj, som introducerede os til hjemmedyrkning for nogle år tilbage, og det er vi blevet meget glade for. Det tog nogle uger at lære at aflæse resultaterne korrekt, men nu sætter vi stor pris på, at vi kan udtage prøver, dyrke dem og eventuelt behandle køerne langt hurtigere end det ville kunne lade sig gøre, hvis mælkeprøven skulle sendes til dyrlægen. Her spiller det nok også ind, at vi bor på en ø uden fast dyrlæge.

Er det E.-Coli, som driller, kan vi se det på mælkeprøven efter fire timers dyrkning. Er det S. aureus eller andet går der 24 timer, inden vi kender svaret.

En-to uger før vi skal golde en ko, tager vi CMT-test for at se, om der skulle være tegn på infektion. Er det tilfældet udtages en mælkeprøve, som skal dyrkes af dyrlægen. Her spærrer lovgivningen for, at vi selv må gøre det. Er prøven positiv, bliver koen behandlet ved goldning. Vi bruger Noroseal som patteforsegling til alle goldkøer. Der er et relativt lavt behov for goldningsbehandling med Benestermycin, som vi kun bruger på 20-30 procent af køerne.

Jeg ved ikke hvorfor, men når vi ser tilfælde af mastitis, så er det oftest hos køer sidst i laktationen. Det er meget sjældent hos nykælvere.

SELEKTION

Den gode yversundhed må også være en udløber af, at vi har været hårde til at selektere i køerne de seneste år. Køer med kroniske yverproblemer er sat ud, og deres afkom er ikke indgået i besætningen.

Hvis en ko bliver tre-pattet, bliver hun ikke sat ud på grund af det. Det har ingen betydning for ydelsen, synes jeg. Tag for eksempel ko nr. 2633, som er vores ældste ko. Hun har været tre-pattet i tre-fire år. I den seneste laktation gav hun 19.678 kg EKM og opnår snart 100.000 kg.EKM. Måske har hun allerede gjort det.

Vores udskiftningsprocent ligger aktuelt på 25 procent, og ko-dødeligheden ligger på 3,7 procent. Målet er 20 procent.

DEN GODE RÅMÆLK

Vi har også fokus på, at kalvene kommer godt fra start. Her hos os betyder det, at råmælken helst skal være givet indenfor de første to timer efter fødslen.

Vi måler BRIX-værdien af al råmælk. Jeg har i flere år noteret hver enkelt måling ned, og gennemsnittet ligger på 25,5. Der skal som minimum en BRIX-værdi på 22 til for at vi kalder det god råmælk. Er værdien lavere hældes råmælken i mælketaxaen.

Vi har ingen enkelt-opstaldning af kalve. De kommer direkte i fællesbokse med fem kalve i hvert hold. Vi får i gennemsnit 17 kalve om måneden, så aldersspredningen er sjældent stor. Kun én gang har vi været nødt til at lave et hold med blot to kalve, fordi der ikke var jævnaldrende kalve at sætte dem sammen med.

Vi har ikke behandlet kalve med diarré med antibiotika i mere end to år, og vi har meget få tilfælde af lungebetændelse. Hvis kalvene får tynd mave, får de NaturLiin Triolyt og aktivt kul.

Kalvedødeligheden er de seneste 12 måneder opgjort til 1,7 procent.

FAST DYRLÆGEBESØG

Snorri Gudmonsson fra Bindslev Dyrehospital kommer fast på Læsø hver torsdag, men vi får kun besøg hver anden torsdag, da der sjældent er noget at lave for dyrlægen.

Vi har besætningsdiagnoser, så vi kan behandle nogle lidelser selv. Det hjælper dyrene, at vi kan reagere hurtigt.

I løbet af de seneste fem år er der kun sket én gang, at vi har aflivet en ko, fordi den ikke kunne kælve. Der har været ét kejsersnit, som dyrlægen udførte, fordi vi ville redde kalven og aflive koen bagefter. Hun lå med et brækket ben om morgenen som Snorri skulle komme og hun havde termin få dage efter.

Vi håber, at dyrlægen fortsat vil blive en sjælden gæst i vores besætning.