Landmand: Jeg planlagde at tage seks slæt - nu bliver det nok kun fem

Gert Glob Lassens slætstrategi handler om at høste meget protein på græsmarkerne. Læs hans svar om slætstrategi i Landmandspanelet i Magasinet Kvæg, der udkommer 8. juni.

Af Gert Glob Lassen - fortalt til Peter W. Mogensen

Ved årets start troede jeg, at vi skulle tage seks slæt for at maksimere vores udbytte af protein, men nu ser det ud til, at vi måske bliver forsinket en uge, og så bliver det nok kun fem slæt. Vi har blanding 35, og den har et større slætvindue, så fem slæt burde kunne gøre det.

Heldigvis viser friskgræsanalyserne, at der er mere protein i græsset i år i forhold til sidste år. Det kan jeg også se i afgræsningsmarkerne, hvor kløveren er i god vækst.

Min driftsleder og jeg følger de analyser, som flere rådgivningscentre har foretaget og offentliggjort. De faktiske analyser viser et helt andet billede af græsset end Slætprognosen fra Seges. Jeg er med på, at dyrkningsåret er anderledes, men det er træls, når værktøjet vurderer, at en græsblanding har 12 procent protein, og den i virkeligheden har 18 procent.

Den lange periode med nedbør gjorde, at vi tog første slæt, da regnen holdt op.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.