Landmand: Jeg vil sælge min mælk selv
Anders Skovgaard har siden 2016 solgt mælk direkte fra tanken til lokale forbrugere. Drømmen er at etablere et gårdmejeri og levere mælk til brugsen. Men først skal der spares op. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i magasinet KVÆG, december 2018.

Det er den direkte kontakt og muligheden for at få feedback på mit produkt. Og så vil det glæde mig at indkassere nogle af pengene fra mellemleddene.

Igennem to år har Anders Skovgaard, Ågårdslund ved Jelling, udlevet en flig af den drøm, han en dag håber at kunne realisere.

Den 32-årige mælkeproducent vil gerne sælge sin mælk selv fra et gårdmejeri på bedriften, og to lokale brugsforeninger er klar til at rydde hyldeplads til fordel for mælk fra Ågårdslund.

Men drømmen koster penge. Formentlig på den anden side af en million kroner viser det regnestykke, som lå til grund for Anders Skovgaards afslutningsprojekt på agrarøkonomuddannelsen.

»Men jeg tror også, at vi kan tjene pengene hjem igen. Og jeg vil hellere gå den vej med egen afsætning end få flere køer. Det ligger slet ikke til mig«, slår den unge mælkeproducent fast.

Mælken sælges i plastikdunke, som koster fire kroner stykket. Anders Skovgaard så gerne, at flere hentede mælk i mælkespande. Det ville gavne både indtjening og
bæredygtigheden. Fotos: PWM.

Sælger 70 liter om ugen

Da han og hustruen Marie købte Ågårdslund i sommeren 2013, var det med en plan om at etablere en form for gårdbutik. For meget begrænsede midler blev den startet op i 2015, og indsatsen med at sælge tog fart, da bedriften startede omlægning til økologi.

Mælk og kartofler skulle være faste elementer i sortimentet suppleret med rabarber og jordbær i sæsonen.

»Og vi kom ret hurtigt op på at sælge de 70 liter sødmælk, som vi må sælge hver uge under bagatelgrænsen «, fortæller Anders Skovgaard tilfreds.

Køberne er fortrinsvis lokale. Nogle køber mælken i de enliters plastikdunke, som Anders selv har købt, andre stiller en fødevaregodkendt mælkespand.

»Flere af kunderne har helt faste indkøbsmønstre, så jeg ved hvilke dage, de henter mælk. Måske ringer eller sender de en besked om, at de kommer forbi. Ellers stiller jeg bare den sædvanlige mængde frem i køleskabet i gårdbutikken, og så henter de selv«, fortæller han.

Skal Anders sælge mere end 70 liter om ugen, skal han installere en form for gårdmejeri med yderligere kontrol ud over den smileyordning, som følges i gårdbutikken.

Hjerte-velfærdsmærket er det muliges kunstKvæg Tirsdag 10. december 2019 · 12:32

»Jeg har lysten, og opbakningen er der, men jeg skal også have pengene«, konkluderer han.

Nemme penge

I det daglige tager det ikke lang tid at servicere de mælke-tørstige forbrugere. Selvom indtjeningen på de 70 liter om ugen er beskeden, er det let tjente penge, mener Anders Skovgaard.

Han tager 12 kroner pr. liter, og plastikdunkene koster fire kroner. Betalingen for mælken foregår i videst muligt omfang med mobilepay.

»Det ville både gavne min forretning og miljøet, hvis vi fik flere til at hente mælk i mælkespande. Hvis vi skal snakke bæredygtighed vil det spille meget bedre, hvis vi solgte mælk på flasker, men det ville kræve et rengøringsarbejde, som jeg ikke er sikker på, at jeg vil få betaling for«, mener han.

Overskuelig investering

Gårdbutikken er indrettet i et rum i en af de gamle længer og består meget enkelt af to køleskabe, et stativ til kartofler og et bord til jordbær/rabarber samt de hjemmelavede syltetøjsprodukter og saftevand, som Marie Skovgaard selv har fremstillet.

Det var et bevidst valg at indrette det simpelt og tilpas billigt, ligesom det er helt bevidst, at Marie Skovgaards nyoprettede klinik for zoneterapi er placeret i et lokale ved siden af gårdbutikken.

»Klinikken skulle gerne hjælpe til et give et kontinuerligt flow af mennesker, som forhåbentlig får lyst til at handle nogle fødevarer inden de kører hjem«, siger Anders Skovgaard.

Drømmen er som sagt at indrette et gårdmejeri, men lige nu handler det om at stabilisere driften efter flere års omvæltninger.

»Gården var nødlidende, da vi købte den, så vi har måttet udskifte alt på nær malkeanlægget siden overtagelsen«, fortæller Anders, som selv boede i campingvogn bag stalden de første to måneder, før sælger flyttede ud.

Overgangen til økologi medførte et ydelsesdrop på 1.000 kg mælk pr. ko fra et oparbejdet niveau på 10.700 kg EKM.

»De gamle køer havde svært ved at vænne sig til afgræsning, og det fik ydelsen til at falde. Vi lukkede dem faktisk ud året før, men det hjalp ikke«, erindrer Anders.

Ligesom han drømte om gårdbutik og mejeri, var økologi også en del af planen ved overtagelsen.

Da Anders Skovgaard holdt økodag ved udbinding i foråret, kom der 5.000 gæster.

»Det var overvældende på dagen, men det bekræfter mig i, at vi har valgt den rigtige vej for gården«, siger han.

Faktaboks

Tidslinje

  • Juni 2013. Marie og Anders Skovgaard ser Ågårdslund for første gang.
  • 20. juli 2013. Parret underskriver købskontrakt.
  • 1. august 2013. Anders flytter ind i en campingvogn bag stalden. Sælgerne forlader stuehuset efter to måneder. Alt er slidt ned, og køerne giver i snit 8.200 kg EKM.
  • Efterår 2015. Gårdbutikken startes op med salg af kartofler og mælk. Der sælges også oksekød tre gange om året samt svinekød én gang om året.
  • 1. december 2017. Bedriften er færdigomlagt til økologi. Køerne giver nu 9.800 kg EKM pr. ko.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.