Landmand: Køerne malker godt og længe på grovfoder

Artiklen er skrevet af Peter W. Mogensen. Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Kvæg i september 2019. 

Marcel van den Hengel har fodret med roer siden 2008. Roerne er stabile og højtydende i marken og giver øget ædelyst ved foderbordet. Roerne virker som sukker på det, man ikke kan lide. 

Hvis der er noget, man ikke umiddelbart kan lide, kan et strejf sukker gøre underværker.
Det får appetitten frem.

Marcel van den Hengel smiler, imens han roser de små, fintsnittede roer, som skimtes hist og her i strengen af kompakt fuldfoder. De ligner næsten sukkerknalder.

At de giver øget ædelyst og flere værdistoffer i mælken, har han snart 11 års bevis på.
Og havde han haft mere sandjord i omdrift, var arealet med roer også større end de nuværende 18 hektar.

Foruden at være et interessant fodermiddel til Hengels højtydende køer er roerne også garant for stabilitet i marken, hvor markvanding ikke er muligt. Med en omhyggelig pasning giver de topudbytter år efter år. 

Selv i 2018, hvor Marcel van den Hengel næsten havde mistet håbet i juli, vendte roerne tilbage, da nedbøren kom, og endte med et udbytte på 15.000 FEN pr. hektar på en sandjord, som ellers ville have kastet 5.000 FEN pr. hektar i majs af sig.

Gennemsnitsudbytter på 17.000 FEN pr. hektar er med til at bringe fremstillingsprisen ned på 90 øre pr. FEN, og det meste af arbejdet er lagt i hænderne på en lokal roe-patriot, som har udviklet roegrej, som efterlader mest mulig jord i marken.

Ukrudtsbekæmpelsen står Marcel van den Hengel selv for. For rettidighed er afgørende for succes eller fiasko med roer, og skal de sprøjtes, kan det ikke vente, til andre får tid i kalenderen.

Omkostninger: Høje, stabile udbytter er med til at gøre roerne til en eftertragtet afgrøde hos Marcel van den Hengel. Han har lært meget om styring af omkostninger via netævrket EDF. Foto: Peter W. Mogensen.

Mest mulig grovfoder 

Roerne er blot en af virkemidlerne til at sikre en høj grovfoderandel på 67 pct. i besætningen, hvor holsteinkøerne de seneste år har bevæget sig fra 11.800 kg EKM til nu 12.571 kg EKM pr. ko.

Hjemmeavlet korn - enten som crimpet eller behandlet med Maxammon - skubber indkøbt foder ud, og hvorfor nærmest forære det til grovvaren, når køerne kan betale en bedre pris, spørger Marcel van den Hengel og henviser til omkostningerne til især rensning og tørring, som æder en god luns af fortjenesten på korndyrkning.

Og når halvdelen af kornet kan crimpes og lagres under plastik i en gammel plansilo, er omkostningerne og arbejdet med at håndtere det overkommeligt.

To tredjedele af årets roer samensileres med enten majs eller roepiller og lagres i en plansilo ved siden af det crimpede korn.

Samensilering: Roerne knuses med en særlig skovl, før de samensileres med majs eller roepiller. Her er der iblandet 18 pct. roepiller. Arbejdet med at knuse og samensilere roepillerne er lagt i hænderne på en lokal roe-patriot, som har det nødvendige grej med stor kapacitet til håndtering af roer.

På græs 

Majs- og kløvergræsensilage tegner sig samlet set for 13-14 kg ts med en ligelig fordeling.
Fremstillingsprisen er opgjort til 83 øre pr. FEN for majs og 105 øre pr. FEN for græs.
De lavtydende køer henter en del af græsset selv i sommerperioden, hvor de er ude fra kl. 7 til 12.

Inspirationen til afgræsning har Marcel van den Hengel fået fra de irske kollegaer i netværket, European Dairy Farmers, og de har også lært ham, at køerne skal sulte på græs og hentes hjem efter nogle timer, inden de lægger sig og fordøjer formiddagens store måltid.

»Hvis køerne først lægger sig eller står ved leddet, så begynder de at svine det hele til. Så kan man ligeså hente dem hjem. Det samme når det regner. De skal hurtigt ud at græsse og så ind igen«, er Marcel van den Hengels erfaringer.

Gårdens placering op ad Skærbæk by taget i betragtning er jorden godt beliggende rundt om staldene, så køerne ikke skal gå længere end 300 meter, før de møder en af de 15 rotationsfolde, som bruges til afgræsning.

»Det er billigt foder og giver masser af arbejdsglæde at have køerne på græs«, sammenfatter Marcel van den Hengel, som har overvejet at lukke alle køer på græs for at blive leverandør til Arla24, hvor der nu er tillæg for afgræsning.

Skal han deltage i konceptet, kræver det dog en ændring i det daglige arbejde, så halvdelen af køerne er ude om formiddagen og resten om eftermiddagen. Det ekstra besvær skal så vejes op mod tillægget for at levere mælken, tilføjer han.

»Og som det er nu, er tillægget for lavt. Fodringsmæssigt skal vi nok få det til at fungere, men jeg får ikke betaling for de ekstra omkostninger til at lukke køer ind og ud«, vurderer Marcel van den Hengel, som også har 150 kvier på græs hver sommer.

Afgræsning: De lavtydende køer er på græs fra kl. 7 til kl. 12 hver dag igennem sommerperioden. For at øge græsoptaget lukkes de sultne på græs, og der praktiseres små skiftefolde. Foto: Peter W. Mogensen.

3 veje til en trimmet bedrift 

1 - Blanding med stort slætvindue 
Der er primært græsblanding 35 i Marcel van den Hengels græsmarker, fordi græsblandingen giver et stort vindue for slæt og holder en høj fordøjelighed. Der køres en fem slæts strategi.

Tidligere dyrkede han blanding 42 med rødkløver, men blandingen havde et meget smalt slætvindue med en betydelig risiko for at lave kviefoder.

Gårdens arealer er delvis marskjord og delvis sandjord. Marskjorden er skabt til græs, og efter fire til fem sæsoner vendes græsset rundt, og der dyrkes korn i to år, inden græsset vender tilbage. Dyrkes der hvede kvitterer hver hektar med ni tons.

2 - Fodre efter ydelse og drægtighed

For at opnå størst mulig grovfoderandel har køerne i flere år været delt i et højt- og et lavtydende hold.

De lavtydende køer kommer på græs om sommeren, de får ikke foderfedt og færre kg tilskudsfoder. Af den aktuelle foderkontrol får de 71 pct. grovfoder mod 64 pct. hos de højtydende.

Det lavtydende hold består af køer med dagsydelse under 40 kg EKM samt alle drægtige køer.

Førstekalvs-køerne er dog undtaget reglen, og de fleste går i holdet med de højtydende køer.

3 - Holde igen med kvierne 
Der anvendes en betydelig del blåkvægssæd i besætningen pga. en god holdbarhed.
Hertil kommer, at de ældre stalde ikke levner plads til et stort opdræt.

Der er aktuelt syv kvier pr. 10 køer, men færre skal der heller ikke være, da Marcel van den Hengel gerne vil kunne sælge de ringeste til eksport. 

Der gentestes og anvendes også kønssorteret sæd.