Landmand: Klimaudledningen fra min mælk er desværre steget lidt

Blog fra mælkeproducenten: Holger Hedelund Poulsen har fået udarbejdet et nyt klimaregnskab. Han har fortsat en meget lav klimabelastning, men udledningen steg en anelse fra tidligere år.
Af Holger Hedelund – fortalt til Peter Winther Mogensen


Det har været en utrolig hektisk periode på det sidste. Vi har skullet jonglere med en masse arbejdsopgaver, et uforudsigeligt forårsvejr og en masse gæster. Vi har i gennemsnit besøg ude fra én gang om ugen. På det seneste har vi haft gæster fra Californien, Indien og København. Fra sidstnævnte fik vi besøg af vismand Lars Gårn Hansen, som kom for at debattere klima og afgifter.

Besøget gav anledning til en del refleksion og jeg må sige, at det fortsat undrer mig, at vismanden tror, at vi kan få unge til at vælge at investere i landbruget, hvis man indfører en klimaafgift, som til at begynde med vil få mindst hver fjerde kvægbruger til at gå konkurs.

Noget andet, som jeg efterfølgende har tænkt på er, hvorfor der stilles så mange krav til os, der producerer, imens forbrugerne slipper helt fri. For nyligt hørte jeg, at et gennemsnitligt hus i 2022 var på 213 kvadratmeter og i halvdelen bor der enlige. Der er fråds med ressourcerne, og det kunne man godt sætte fokus på.

Forud for besøgene skyndte jeg mig at få genberegnet klimaaftrykket på mælken og få indsendt klimaregnskabet. Vi ligger fortsat omkring de 0,8 kilo CO2-ækvivalenter per kilo mælk, hvilket er i den absolut lave ende. Men jeg må også konstatere, at klimaudledningen er steget i 2022 sammenlignet med året før. Når jeg dykker ned i tallene, kan jeg se, at det især er de ringe græsudbytter som følge af tørke, som trækker ned. Når inputtet af gødning og maskinkraft er det samme, så vil et lavere udbytte nemlig medføre en højere udledning per enhed. Hertil kommer, at det ringere græs gjorde det svært for køerne at opretholde ydelsen.

Det er småting i det store billede, men det er lidt træls, når det går den vej med klimaudledningen. Vi har dog efterhånden plukket alle lave og mellemhøje frugter på klimatræet, og herfra vil det nok kun være virkemidler som fodertilskud og ændret gyllehåndtering, der kan bringe udledningen længere ned.

Vi må gentænke gylleudbringningen

Vi er så småt startet op med Seges’ forsøget med lagertankforsuring. Det bliver spændende at se, hvilke effekter der kan opnås den vej.

Vores gylletanke er generelt mere fyldte nu, end de plejer at være, da foråret ikke har tilskyndet til den vanlige udbringning af gylle. Vi mangler kapacitet i lokalområdet til at flytte gylle med lastbiler til buffertanke, for jeg vil ikke have traktorerne til at fragte gyllen på vejene. Det våde forår har også besværliggjort arbejdet med at bringe gyllen helt ud til afgrøderne, så vi må tage det over den kommende periode.

I landbruget kunne vi godt tage en diskussion om vores måder at bringe gylle ud på. Vogntogene bliver stadigt større, og deres enorme tryk efterlader nærmest motorveje på markerne, hvor jorden er pakket hårdt sammen, og afgrøderne ikke kan gro. Jordskaderne er langvarige og gyllevognene hælder også gylle ud på de golde motorveje, og der gør det jo ikke nytte. Jeg tror, at vi kunne nå længere med mindre og selvkørende gyllevogne.

Dyr på græs

I marken er vi endelig færdig med at så. Majsen kom i jorden i sidste uge, og kornet er også lagt i mulden. Oveni det hele skulle vi nå at etablere blomsterbrak, og det blev en udfordring, fordi vi har 21 brakmarker, som i gennemsnit er under én hektar. Vi har helt bevidst udlagt mere brak, fordi vi gerne vil friholde skovbryn og de trælse trekanter og kiler fra dyrkning. Men det medfører så et ekstra arbejde med at etablere brak.

Dyrene er også kommet ud på græs, og det er gået ganske nemt indtil videre. Vi etablerede en træningsfold til kvierne sidste år. Der er planker hele vejen rundt og hegnstråd monteret, så det var blot at åbne døren for kvierne. De holdt sig inde og det glæder mig, for jeg har tidligere prøvet, at nogle kvier rendte ud og satte kurs mod motorvejen. Vi fik dem heldigvis fanget, men frygten sidder stadigvæk i mig.

To nye robotter

I laden står der lige nu to store kasser, som vi glæder os til at åbne for. Det er to nye malkerobotter, som afløser de to ældste, som nu er 15 år gamle. Dem piller vi ned og sætter foreløbig i laden, så de kan bruges til reservedele til vores tredje robot. Vi glæder os meget til at malke med de nye robotter. De to ældre var slidte og gav for mange uperfekte malkninger. Det bliver også billigere at malke, for vi kan få en billig serviceaftale på de nye robotter. De gamle klarede vi uden serviceaftale.

Før de skal installeres, vil vi rydde lidt op i besætningen, så indkøringen ikke presses af for mange køer. Vi vil golde nogle køer lidt tidligere end planlagt og få slagtet nogle udsætterkøer, som ikke betaler for pladsen, nu hvor mælkeprisen er faldet ganske meget på kort tid. Vi må jo leve med den nye pris og håbe, at omkostningerne også snart falder.

For en måned siden blev vi ramt af en stribe tilfælde med mælkefeber hos nykælverne. Det ramte de ældre køer fra en kant af, og vi ved stadigvæk ikke, hvorfor det gik sådan. Vi mistede sågar to køer, som var under behandling af dyrlægen. Det var ret barskt.

Klovboksen er synet

For et par uger siden fik vi besøg af en kontrollant fra Fødevarestyrelsen, som skulle bese vores klovbeskæringsboks. Vi fik kontrol af klove for et halvt år siden, og der var ikke noget at udsætte på dyrenes ve og vel. Da kontrollanten ville se klovbeskæringsboksen, viste jeg min telefon, for vi plejer at ringe til den lokale klovbeskærer, som hurtigt kommer forbi og tager vare på dyret. Men vi skal altså have en boks, så vi kan klare os selv, og jeg købte efterfølgende en brugt model. Jeg skulle så indsende foto af den, og det blev godkendt af kontrollanten mod et gebyr på nogle hundrede kroner. Men det var ikke nok, for vedkommende skulle også se den fysisk, og det er nu klaret. Sammenlagt har det i gebyrer kostet godt over 2.500 kroner.

På en bedrift med en betydelig mælkeleverance er det småpenge, men det bekymrer mig, at afgifterne har et så højt bundniveau, for det rammer hårdt på de mindre landbrug, hvor volumen ikke er så stor. Og det er jo nok de mindre landbrug, som blandt andet gør noget ekstra for hele erhvervet med samfundskontakt og skaber plads til de mennesker, som har svært ved at finde sit ståsted på arbejdspladser, hvor man skal arbejde fuld tid.

Faktaboks

Holger Hedelund Poulsen

  • Ejer Møllegård ved Skanderborg. Blogger til Kvæg på landbrugsavisen.dk
  • Har drevet bedriften i 50 år. Stort fokus på hjemmedyrket foder og at mindske klimabelastningen.
  • Til bedriften hører Danmarks højeste punkt, Møllehøj på 171 meter
  • 180 jerseykøer plus opdræt, alle dyr går på dybstrøelse
  • Gennemsnitlig ydelse pr. ko: ca. 11.000 kg EKM
  • Tre DeLaval malkerobotter, leverer hjerte-to mælk til Arla
  • 270 hektar stærkt kuperet jord, hvoraf 177 er ejet: Majs, slætgræs og græsmark på 100 hektar, vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, hestebønner, vinterraps og skov.
  • To ansatte, en elev og en fastansat

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.