Landmand: Lige nu indkøber jeg kun foder for 10-12 kroner pr. ko pr. dag

Blog fra den økologiske mælkeproducent: Filip Friis er glad for sin friskgræsvogn i efterårsmånederne, hvor han kan hente billigt græs til køerne.

Af Filip Friis, fortalt til Peter W. Mogensen

Jeg har netop sat mig i traktorsædet på vej ud at hente friskt græs med min græsvogn. Det er netop nu, at det giver rigtig god mening at have en friskgræsvogn, synes jeg.

Køerne henter cirka to-tre FEN ved afgræsningen og jeg supplerer med fire til seks foderenheder i friskt græs, så vi har en billig fodring. Samtidig slipper jeg for at skulle betale maskinstationen for at tage små slæt, og vi slipper også for at lave markstakke.

Om vejret vil er der frisk græs at hente i en måned til halvanden endnu. Måske kan vi køre helt til december, men man skal også kende sin besøgstid, så man ikke bliver grisk og henter græs så længe, at marken bliver ramt af barmarksfrost. Det kan få store konsekvenser for næste års udbytte.

robotfoder skal der til

Med den store mængde frisk græs skal jeg kun købe mineraler og en billig 13 procents kornblanding til robotten lige nu. Det summerer sig op i 10-12 kroner pr. ko pr. dag. Resten af foderet har vi selv i marken eller på lageret.

Jeg har i mange år haft en filosofi om, at høj selvforsyning giver god økonomisk mening og det bliver tydeligt for mig nu, hvor vi er meget lidt afhængige af andre og råvarepriserne er høje. Mit restbeløb er særdeles konkurrencedygtigt nu.

Træerne vokser ikke ind i himlen, og det høje restbeløb udfordres da også af, at mange af de øvrige indkøb til bedriften er blevet dyrere. Diesel og el er steget meget i pris for at nævne to input, som jeg er afhængig af.

Jeg håber virkelig, at vi i sektoren kan stå sammen og sende regningen videre til forbrugerne. Det nytter ikke, at ét mejeri dumper prisen, for så rammer det os alle. Vi skal efter min mening ikke selv holde for, når prisudviklingen er så ekstrem.

En foderstofsælger sagde til mig forleden dag, at de netop havde oplevet en prisstigning på korn på ti procent. På én dag. Det ville aldrig ske på mælken, desværre.

nye investeringer

Vi slås stadigvæk med salmonella og derfor har jeg været nødt til at foretage nogle investeringer. Vi har købt en mælkevogn, så vi kan pasteurisere mælken og dermed slå bakterierne ihjel. Vi har også købt en ny kreaturvogn som erstatning for den, vi delte med en nabo. Når jeg har salmonella i besætningen er det ikke smart at dele en kreaturvogn.

Jeg har også investeret i to nye kalvehytter. Der er mange modeller på markedet, men jeg har valgt en model med sandwichplader, som burde være let at rengøre. Hvis det viser sig at holde stik køber jeg nogle flere. Hytterne kan flyttes med frontlæsser. Det er også et plus. Vi har damp på højtryksrenseren, så vi kan gøre hytterne grundigt rene.

Med efterårets fugtige vejr er det blevet tid til at kigge på kvierne, hvor jeg må konstatere, at nogle nok har orm. Vi skal have taget nogle gødningsprøver, så vi kan få dem behandlet. Halvdelen af kvierne har ellers været med i hyppigt foldskifte i løbet af sommeren. Det har holdt ormeudfordringen på afstand, men ikke fjernet det helt.

Faktaboks

Filip Mark Friis

  • Løgumkloster, blogger til Kvæg Plus i 2020
  • Uddannet jordbundsteknolog fra Vejlby Landbrugsskole
  • Bedriften overtaget pr. januar 2019 i generationsskifte, en fastansat (far) og en elev
  • Økologisk siden 1995, 130 malkekøer plus opdræt
  • Krydsningsracer, Holstein, RDM og Jersey for malkekøer og Holstein og Charolais for kødkvæg
  • To nye malkerobotter, Lely A5, Heatimer
  • Ydelse: Vinter ca. 35-37 liter EKM pr. dag Sommer 32-34 liter EKM pr. dag
  • Løsdriftsstald fra 2005 med Latex-madrasser
  • 500 hektar, fem vandingsmaskiner
  • Markplan til høst 2021: Kløvergræs 100 ha, majs 25 ha, hestebønner 25 ha, raps 30 ha, lupiner 40 ha, fabrikskartofler 10 ha, vårhvede brød 170 ha (sået november), vinterhvede 55 ha, frøgræs 25 ha og 20 ha rødkløver til frø.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.