Landmand: Mælkeprisens hop er ikke blot behagelig – den er nødvendig

Blog fra mælkeproducenten: Holger Hedelund Poulsen er tilfreds med, at Arla har lagt næsten 30 øre pr. kg på mælkeprisen for maj.

Af Holger Hedelund Poulsen – fortalt til Peter Winther Mogensen

Det var en særdeles god nyhed, da Arla i denne uge meldte ud, hvad mælkeprisen bliver i maj. Vi taler ikke om en prisstigning, men simpelthen et prishop. Det havde jeg ikke forestillet mig kunne ske.

Men jeg må samtidig også erkende, at prishoppet var og er nødvendigt, for alle vores omkostninger er også hoppet op i pris. Lige nu stirrer jeg på kornprisen i høst, hvor der mindst er lagt en krone oveni pr. kg i forhold til sidste høst. Selvom markedet er turbulent, så er det til at skaffe priser på kornkøb og salg.

Meget sværere ser det ud med proteinfoderet. Der er meget få priser at få og jeg har svært ved at regne ud, hvad det kommer til at koste på sigt. Heldigvis har jeg i mange år været optaget af arbejdet med at selvforsyne, så vi skal ikke købe store mængder ind. Men internt på bedriften er priserne jo også steget, så en højere mælkepris er nødvendig for at sikre en løn til mig og mine ansatte.

Den helt store joker er, hvad vi skal give for gødning til næste sæson og om vi kan få det? Der bliver ikke meget afgrøde, hvis vi ikke får kunstgødning.

Det grønnes

Vi er stort set færdige med at så majs. Det har kørt fantastisk og været et utrolig let forår til arbejdet i marken. Jeg håber, at vi inden længe får noget nedbør, så majsen kan komme godt i gang. Hestebønner og korn var heldige at få en regnbyge kort efter såning, så de spirer godt frem. Når aftensolen står over markerne, kan jeg kun glæde mig over synet af nyspirede marker, gule rapsmarker og træer, der springer ud. Det løfter humøret nogle steger.

Vi har igen i år sået to majssorter. Prospekt har vi mest af og Trooper står på det resterende areal. Jeg prioriterer sorternes tidlighed og høje foderkvalitet og lever fint med at undvære nogle procent udbytte. Vi har alligevel rigeligt med majs hvert år.

Jeg har spurgt nogle biogasselskaber, om de vil købe noget af vores majsbeholdning, men de skambyder det. De vil kun give, hvad der svarer til en tredjedel af konrprisen, og det sælger jeg ikke majs for. De må komme op med en højere pris, hvis vi skal handle.

En god forsikring

Jeg har besluttet, at vi i år skal bruge ensileringsmiddel til både græs og majs. Vi har ikke spild i græsensilagen, men når foderet er så dyrt som nu, så skal vi passe på det hele, så ensileringsmidlet må være en god forsikring for, at kvaliteten opretholdes.

I majsen har vi i to år set grønne mugpletter i toppen og de øverste 20-30 centimeter. Ensilagen er ikke varm, men vi kan ikke fodre med det. Måske er det forurenede dæk, som har givet mug? Nu prøver vi med ensileringsmiddel. Måske det kan løse problemet. Kan vi begrænse ensileringstabet og undgå at kassere ensilage, så er ensileringsmidler nok givet godt ud.

Køer på græs

Køerne er også kommet ud nu. Det har de nok ventet på, for de var ivrige efter at komme ud. Vi har reduceret ko-antallet med 10 stk., fordi jeg var træt af, at stalden var for belagt. Det har været et puslespil, hver gang vi skulle flytte dyr. Der er blevet lidt mindre mælk i tanken, men ikke ret meget mindre end før. Og så tror jeg, at det kommer sundheden til gavn, at dyrene har god plads. 

De første kvier er også lukket ud. Det er godt til dem at få noget motion, for de har nok fået lidt for meget af det gode foder i vinter. Kvierne, som skal kælve i den kommende tid, er blevet lidt for runde. Det er nok en uheldig effekt af, at vi stort set kun laver ensilage, som passer til køernes kvalitetsbehov. Da vi samtidig kun laver en kvieblanding, så får de store kvier nok for meget energi.

Køer og kvier kommer ud på et begrænset areal. De plejer at få mere græs fra starten, men i år har vi reduceret afgræsningsarealet, fordi græsset de foregående stort set altid er løbet fra os og dyrene. I år vil vi derfor prøve at tage et større areal til slæt og give mere afgræsningsareal efter første slæt. En afgræsningsmark, som er blevet slættet, plejer heller ikke at få store behov for afpudsning senere hen, så forhåbentlig kommer den nye strategi os til gavn på både kort og længere sigt. 

Faktaboks

Holger Hedelund Poulsen

  • Ejer Møllegård ved Skanderborg. Blogger til Kvæg Plus
  • Har drevet bedriften i 49 år. Stort fokus på hjemmedyrket foder og at mindske klimabelastningen.
  • Til bedriften hører Danmarks højeste punkt, Møllehøj på 171 meter
  • 190 jersey-køer plus opdræt, alle dyr går på dybstrøelse
  • Gennemsnitlig ydelse pr. ko: ca. 11.000 kg EKM
  • Tre DeLaval malkerobotter, leverer non-gmo mælk til Arla
  • 270 hektar stærkt kuperet jord, hvoraf 130 er ejet: Majs, slætgræs og græsmark på 100 hektar, vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, hestebønner og vinterraps
  • To ansatte, en elev og en fastansat

Emneord PLUS, Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.