Landmand med første mælk fra CO2-neutralt landbrug: Sådan gør jeg på bedriften

Jens Krogh driver Kroghsminde med 145 årskøer og 500 hektar, der med eget biogasanlæg og en bred vifte af andre tiltag er et af Danmarks meget få CO2-positive kvægbrug.

En klimahandlingsplan blev i 2012 en øjenåbner og har siden været et centralt værktøj for Jens Krogh. En bred vifte af tiltag har reduceret bedriftens klimabelastning, og et gårdbiogasanlæg har siden 2015 gjort kvægbruget til en decideret klimagevinst.

Men det stopper ikke her. Blandt de næste mål er forlænget laktation og 100 procent selvforsyning med foder. Mange klimatiltag er lige til at gå til, og for de fleste af dem gælder ifølge Kroghsminde, at de ikke kun reducerer CO2-udledningen, men også øger bundlinjen.

Minister i praktik

»Det er med glæde, at jeg i dag har set, at landbruget ved at udnytte alle jordens ressourcer til mere end fødevareproduktion også kan bidrage til at erne landbrugets negative påvirkning af klimaet«.

Sådan sammenfattede fødevareminister Mogens Jensen, hvad han havde lært efter en dag i ’praktik’ sidst i oktober hos økologen Jens Krogh. Kort forinden havde Socialdemokratiets nye fødevareordfører, Anders Kronborg, været forbi bedriften, da Mejeriforeningen inviterede til debatmøde om klimaudfordringen.

I begge tilfælde blev netop Kroghsminde valgt, fordi bedriften med 140 årskøer og knap 500 hektar har arbejdet målrettet med at øge recirkulationen af næringsstoffer og mindske miljø- og klimabelastningen og dermed viser en vej fremad for husdyrproduktionen.

Oplagt for økologer

For Jens Krogh var en klimahandlingsplan udarbejdet i 2012 ikke bare en øjenåbner, men har også været et nyttigt værktøj i processen med at reducere bedriftens klimabelastning.

Det er lykkedes i en grad, så bedriften i dag er såkaldt CO2-negativ som følge af strømproduktionen på ca. 2,5 mio kW årligt fra bedriftens eget biogasanlæg.

Det blev taget i brug i 2015 og har indimellem drillet en del og kræver stadig et vågent øje, men omsætter årligt 17.000 til 18.000 ton gylle fra egen og to til fire nabobedrifter (flest om sommeren, hvor køerne er på græs med mindre gødningsproduktion indendørs til følge), 5.000 ton dybstrøelse, 1.500 til 2.000 ton ensilage lavet af efterslæt og efterafgrøder, 1.600 ton hønsemøg og 2.000 ton kyllingemøg.

Det bliver til omkring en million kubikmeter metan, der så bliver til ca. 2,5 mio. kW.

»Dybest set tilfører biogasanlægget en række affaldsprodukter en merværdi, og jeg ser biogas som en af de oplagte muligheder til at øge recirkulationen og udnyttelsen af næringsstoff erne, også fra husholdningsaff ald og lavbundsarealer, og på den måde komme videre med økologien«, forklarer han.

Netop den bedre udnyttelse af næringsstofferne var i sin tid den primære motivation for at investere i biogasanlægget.

Forventningen var at opnå højere udbytter i marken, og det mål er indfriet, hvor især græsset har kvitteret for de mere koncentrerede og letteretilgængelige næringsstoffer.

For let med kraftfoder

Men mindre kan også gøre det, understreger Jens Krogh.

»Der er mange små tiltag og lavthængende frugter, der er lige til at plukke, men som kan gøre en forskel, og som der i de fleste tilfælde også er god økonomi i. Jeg plejer at sige, at den største barriere for en klimaindsats findes oppe i landmandens hoved«, siger han.

En analyse tidligere i år viser, at eff ekten af de mange mindre tiltag på Kroghsminde svinger fra 1,4 til 40 ton CO2-reduktion på bedriften, men, at de så godt som alle sammen har en positiv eff ekt på bundlinjen og ofte også en kort tilbagebetalingstid.

At Kroghsminde er nået langt, betyder dog ikke, at bedriften ikke kan nå længere.

Blandt de næste indsatsområder er forlænget laktation og 100 procent selvforsyning med foder. Begge indsatser er oplagte, men mens forlænget laktation kræver grundige overvejelser i dybstrøelsessystem med god reproduktion og synlige brunster, er 100 procent selvforsyning nemmere at gå til, vurderer Jens Krogh.

»Det er for let at ringe til foderstoff en og bestille kraftfoder «, siger han og ler.

I besætningen krydses med bl.a. DH, montbeliarde, jersey og både den svenske og den norske røde race i besætningen på 145 årskøer for at opnå stærke, sunde og holdbare køer. Udskiftningsprocenten er under 25. Stalden fra år 2000 er med dybstrøelse og har udvendigt foderbord.

Udfordringen for økologiske mælkeproducenter er fedt og protein, og derfor peger Jens Krogh på blandt andet ældre tyske sorter af lupiner som interessante, da de indeholder langt mere protein end hestebønner. Også høj kløverandel i græsmarkerne (40 procent) og et stort tørstofoptag ved afgræsning (i år ca. 2.000 kg ts/ko) trækker den rigtige vej.

»Det giver god mening med 100 procent selvforsyning i forhold til både klima, sporbarhed og forbrugerne, og der et stort potentiale i det. Men skal vi lykkes med det, så kræver det så også, at vi får hjælp fra blandt andet forskningen.

Men også fra politikerne, som skal turde være mere visionære og stille flere krav og så også sætte handling bag«, understreger han.

Tre veje i klimaindsatsen

Få analyseret bedriften

For Jens Krogh blev den første klimaanalyse og -handlingsplan i 2012 en øjenåbner og et værktøj til at målrette indsatsen.

Både Økologisk Landsforening, Arla og DLBR laver klimahandlingsplaner. De bruger ikke helt samme metode til at beregne en kvægbedrifts klimabelastning, men det vigtige er i første omgang ikke den eksakte metode, men, at der følges op med samme metode, så bedriftens fremskridt løbende kan måles.

Pluk lavthængende frugter først

Jens Kroghs bedste råd er at få lavet en klimahandlingsplan og så plukke alle de lavthængende frugter først. De har som hovedregel kort tilbagebetalingstid og giver derfor lette gevinster og hurtige succesoplevelser.

»Der er jo også en økonomisk bundlinje i det her. Selv om de enkelte tiltag måske ikke tæller så meget pr. kg mælk i klimaregnskabet, så bliver det alligevel til noget, når det hele lægges sammen«, lyder hans erfaring.

Et eksempel er mælkeforkøling med vand, som trækker 20 grader ud af mælken og giver lunt vand i køernes drikkekar.

Hav en vision og en strategi

En decideret vision og strategi viser hovedlinjerne i vejen fremad. På Kroghsminde lyder visionen frem til 2025 sådan: »Et multifunktionelt økologisk familielandbrug, der er kendt for bæredygtig fødevareproduktion, som til stadighed er med til at udvikle økologi, arbejdspladsen, Kroghsminde og lokalområdet. Det er et godt sted at være for alle«.

Strategien vil ofte tage udgangspunkt i de mere ’højthængende’ frugter i en klimahandlingsplan, som ofte kræver en større indsats, også økonomisk, for at blive ’plukket’.