Landmand med snart 300 køer overvejer at skrotte hegnet og sætte GPS på køerne

Blog fra mælkeproducenten: Filip Friis har travlt i marken med at holde gang i afgræsningen. Han har undersøgt mulighederne for at undvære og hegn og lade køerne styre med GPS.

Af Filip Friis – fortalt til Peter Winther Mogensen

Der er fuld gang i afgræsningen lige nu. Køerne får en ny fold hver dag og med to ejendomme med mælkeproduktion giver det en del folde og dermed arbejde med at sætte hegn. Vi går til opgaven med krum hals og vil, at afgræsningen skal lykkes. Det bliver dog først hen i august og september, at vi kan afgøre, om indsatsen giver pote, for det er her, at markerne afslører, om de er passet godt og fortsat fremstår appetitlige.

Jeg har kigget lidt på systemet No Fence, hvor køerne har en GPS i halsbåndet, som bipper, når de nærmer sig den usynlige hegnstråd. Går de over linjen, får de et let stød. Systemet koster indtil videre 300 euro per dyr og med 300 køer bliver det en anseelig investering.

Men det vil også give en række fordele og muligheder for at optimere afgræsningen. Vi vil slippe for at hegne og skulle flytte hegn, når markerne skifter mellem at blive afgræsset og taget ud til slæt. Vi vil også kunne køre med stribeafgræsning med en tråd forrest i det nye græs og en tråd bagved, som afspærrer køerne fra at gå i det, de allerede har afgræsset. Jeg kan se, at køerne ødelægger en del græs, når de går rundt, og det ville vi kunne reducere med en tråd som bagtrop.

Foreløbigt ligger ideen lidt og spirer. Så må vi se, om jeg samler den op og investerer i det.

Græs til vognen

Potentialet i græsmarkerne er jeg meget bevidst om. Vi har både græs til slæt, afgræsning og til at blive høstet som frisk græs med vores græsvogn. Det er især markerne, hvor sidstnævnte kører, som for mig at se repræsenterer potentialet i græsdyrkning.

Som noget nyt vil jeg arbejde med, at vi udlægger græs, som primært enten skal afgræsses, slættes eller høstes med græsvogn. Jeg har eksempelvis 30 hektar vinterbyg, hvor jeg planlægger at etablere vikke med udlæg af græsblanding 47 efter høst. Det bliver nok sidst i juli, og her har vi god kapacitet på vandingsmaskinerne, så frøene sikres god fremspiring. Går det som håbet, vil dette areal kunne bruges til græsvognen i starten af september.

Lige nu får køerne tre-fire kilo tørstof i friskt græs og sammen med afgræsningen når vi op på 10-12 kilo tørstof i græs per ko per dag. Vi starter stille ud med det friskt høstede græs, fordi det indeholder meget sukker, og i for stor mængde vil det gøre køerne dovne. Når afgræsningsmarkerne taber kadence hen over sommeren, justerer vi op med friskt græs, så græsandelen kan holdes nogenlunde status quo.

Jeg forventer, at køerne kan begynde at afgræsse rug om to uger.

Jeg kigger også på at investere i mere vandkapacitet, så køerne kan få nok at drikke udenfor. Inde i stalden er der krav til vandkarrenes størrelse, men det gælder ikke i marken. Men måske kunne vi reducere ydelsesnedgangen hen over sommeren ved at sikre køerne bedre adgang til friskt vand uden døre.

Tilskud til drivveje

I landbruget er der mange støtteordninger og jeg ha lige fået et tilskud, som i den grad er målrettet. Jeg har fået støtte til at etablere 3.000 kvadratmeter drivveje, så køerne kan gå sikkert og nogenlunde tørt fra stald til mark og tilbage igen.

Stald er opgraderet 

Vi har lagt vandmadrasser ind i den stald, som vi har lejet. Madrasserne var meget slidte, og da vi gerne vil have den bedste komfort og nemt staldarbejde, har vi valgt at lægge vandmadrasser i halvdelen af sengebåsene. Den anden halvdel er med kummer, som vi fylder med rapshalm. Det er mere tungt at arbejde med og strøelsen er ikke billig, selvom vi selv har raps. Derhjemme har vi latex madrasser.

Ny ansat til forskellige opgaver

Jeg har lige ansat en ny markmand/alt-mulig-mand. Han passer godt ind i vores team, og jeg har i lang tid godt kunnet tænke mig en medarbejder, der både kan køre i marken og udføre vedligehold og service. 

Han er familiefar og for mig er det en bekræftelse i, at vi godt kan rekruttere personer, som har familiære forpligtelser, som vi og jobbet skal kunne tage hensyn til. Han er den første person, jeg har ansat, som ikke skal indgå i staldvagten. Det kan være svært at bevare motivation, når man både skal være i mark og tage en staldvagt ind i mellem. Der kan dog fortsat godt være weekendarbejde i høst, ved forårsarbejde og flytning af vandingsmaskiner.

Vi har fire malkerobotter, som vi betaler 200.000 kroner for service om året. Måske skal vi nøjes med lidt mindre service og så klare mere selv, nu hvor vi har ansat en person med teknisk snilde og gode gør-det-selv egenskaber. Vi starter dog blidt ud med at skifte nogle porte og tagplader.

Faktaboks

Filip Mark Friis

  • Løgumkloster, blogger til Kvæg Plus siden 2020
  • Udvidelse til 320 køer
  • Uddannet jordbundsteknolog fra Vejlby Landbrugsskole
  • Bedriften overtaget pr. januar 2019 i generationsskifte
  • Fast ansatte: 1 Far, 2 markmænd, 1 fodermester, 1 dansk elev, 1 skoledreng
  • Økologisk siden 1995
  • Krydsningsracer,  Jersey for malkekøer og Angus som kødkvæg
  • 4 nye malkerobotter, Lely A5, foderskaber Juno, 2 Lely robotskabere, Heatimer
  • Ydelse: Vinter ca. 32-34 liter EKM per dag. Sommer 30-32 liter EKM pr. dag = ydelsesniveau 9.500-10.000 kilo EKM leveret til mejeri (sojafri) Løsdriftsstald fra 2005 med Latex-madrasser
  • +800 hektar, 12 vandingsmaskiner
  • Markplan til høst 2022 (100% selvforsyning): Kløvergræs 150 ha, kolbemajs 35 ha, raps 205 ha, lupiner 230 ha, vårhvede brød 40 ha (sået november), vinterhvede/rug/triticale 55 ha, frøgræs 25 ha, 35 ha rødkløver til frø og 65 ha hamp.

Emneord PLUS, Top2 PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.