Landmand: Nu skal mine køers bøvser registreres og analyseres

Blog fra mælkeproducenten: Hos Holger Hedelund skal der snart opsættes metanstøvsugere i malkerobotterne, så jerseykøerne kan bidrage med viden om metanudledning.
Af Holger Hedelund – fortalt til Peter Winther Mogensen
Det varer ikke meget længe, før mine køer ikke længere kan bøvse i fred. Jeg er nemlig blevet kontaktet af nogle forskere fra Aarhus Universitet, som gerne vil indsamle data om jerseykøers udledning af metan. Jeg har sagt ja til at bidrage, og derfor vil der snart blive installeret særlige metanstøvsugere i vores malkerobotter. Når køerne så æder kraftfoder, vil deres udåndingsluft blive registreret og analyseret.
 
Jeg læste for nyligt i et tysk tidsskrift, at når en ko bøvser sit metan op, så bliver det blandet med udåndingsluften i lungerne, før det ryger ud af munden. På den måde er koncentrationen af metan i udåndingsluften mere eller mindre konstant, og det er jo meget smart, når vi gerne vil måle det. Man kan sammenligne det lidt med en lydpotte, hvor forskellige stoffer blandes sammen, før det sendes ud i atmosfæren.
 
Jeg bidrager gerne til klimaforskning. Vi ved, at jerseykøerne fordøjer foderet bedre og ikke bruger så meget til vedligehold, som de store racer, så måske kan mine køer være med til at give syn for sagen om, at jerseyracen måske er mere klimavenlig. Det vil tiden og målingerne vise. 
 
I forhold til debatten om en afgift på de biologiske processer er det også rart at bidrage til, at en potentiel afgift opkræves på et ordentligt grundlag. Det vil jo være forkert at skulle betale skat af en størrelse, man ikke kender ret præcist. Jeg tror i øvrigt heller ikke på, at vi får alle afgiftskronerne retur. Der vil ske en toldning undervejs, så vi som erhverv ender med mindre end vi bidrog med.
 
Jeg læser meget udenlandsk landbrugsstof og kan se, at metan diskuteres meget på tværs af landegrænser. Man skal til at forholde sig anderledes til metan, fordi det viser sig, at metan har en stor effekt på kort sigt men en langt mindre effekt på længere sigt. Og så har jeg lagt mærke til, at tyskerne mener, at metanbelastningen fra drøvtyggere er lavere nu end for 100 år siden grundet dyrenes bedre foderudnyttelse og væsentlig færre dyr.

Mere lucerne

2022 blev på mange måder et meget utroligt år. Når jeg ser mælkeafregningen for januar og sammenligner med januar sidste år, så er prisen steget med 40 procent. Det er lige så utroligt, som at vi i 2016 havde den laveste mælkepris dengang i 20 år. Dengang fik vi to kroner, nu får vi det dobbelte.
 
Omkostningerne er steget meget i året, der er gået. Særligt de seneste seks måneder er langt det meste steget. Selv en masse almindelige hjælpestoffer har fået et prisløft, som er vanskeligt at forstår.
 
Protein er hysterisk dyrt i indkøb. Det har fået mig til at rette lidt i markplanen, så vi øger arealet med lucerne for at skaffe mere billigt protein. Vi har meget svært ved at få tilstrækkeligt med protein i første slæt. Vi gøder hårdt, så kløver bliver trængt, og vi vil gerne have en stor mængde, så proteinet fortyndes ud.
 
Lucernen har derimod altid et højere indhold af protein, uden at den skal tilføres kvælstof. Og så producerer lucerne også bladmasse, når det er rigtig tørt om sommeren. Så at dyrke lucerne er en form for risikospredning, vurderer jeg.
 
Det dyreste ved udlægning af lucerne er at købe frøene. Der skal meget lidt PK-gødning til undervejs. Vi køber en frøblanding, hvor der er lidt græs sammen med lucerne, så afgrøden har en gødningskvote. Dermed kan vi give gylle én gang om året og dække behovet for kalium på den måde. Lucerne er meget krævende med hensyn til reaktionstal, så der skal kalkes op, før der sås.
 
Vi lægger lucerne ud i noget tidligt vårbyg, og skal ikke gøre mere derefter. Første slæt ensileres sammen med græsensilagen og årets resterende to slæt wrappes. Det skal helst have et tørstofindhold på 60-70 procent, men skal også wrappes før det bliver for tørt, så vi undgår at bladene falder af. Fodringsmæssigt er lucernen god, selvom det godt kan ligne nogle stive pinde.

Atypisk mælkefeber

I sidste blog skrev jeg om udfordringer med løbedrejninger. Vi begyndte at give bikarnonat og så forsvandt det igen. I stedet fik vi så flere tilfælde af atypisk mælkefeber. Det skyldes nok, at vi var for rundhåndede med bikarbonaten, for nu har vi sat doseringen ned og problemerne er væk igen. Det er en meget utryg fornemmelse at være bange for, at nogle køer går ned. Det sker ind imellem, at en ko går ned, uden at vi kan finde en forklaring.
 
Jerseyracen er særlig udsat for atypisk mælkefeber, fordi køerne har et lille depot at tære mineralet fra. Ingen har tilsyneladende fundet den gyldne løsning på at undgå atypisk mælkefeber. Vi har taget blodprøver af de ramte køer, og de manglede ikke andet end calcium.

Vi må fede nogle handyr

Selvom vi bruger en stor mængde kønssorteret sæd, så får vi stadigvæk nogle jerseytyrekalve. Nogle af de kønssorterede doser giver tyrer, og vi bruger også noget usorteret jerseysæd til kvier og køer, som løber om. Her er udfaldet på køn 50/50, så vi kan godt samle en flok handyr af jerseyrace. Aktuelt har vi 15-20 fra nul til ti måneder. De har fået en boks i kviestalden, hvor vi feder dem op.
 
De bliver studet, når vi får dem afhornet, men vi trækker det gerne lidt, fordi inseminøren ind imellem beder om en vævsprøve på en tyr, som måske kunne være noget for avlsarbejdet. Og så ville det jo være træls, hvis kalven var studet tidligt. Vi har prøvet at afsætte jerseytyrekalve til fritidslandmænd, men det kniber med at finde tilstrækkeligt med købere. Så nu feder vi dem selv med køernes fuldfoder og alt det korn, som de orker at æde. Jeg har spurgt slagteriet, og vi skal over 180 kilo slagtevægt for at få en acceptabel pris.
 
Selvom vi også kan få slagtepræmie til studene, så bliver det ikke en forretning. Måske går det i nul, jeg ved det ikke, men jeg må tage det med, når vi nu har jersey. Bedst var det hvis jeg og andre jerseykollegaer kunne finde en tredjepart, som ville fede dem. Men de hænger heller ikke på træerne.

Det kønne landskab

Slutteligt vil jeg sige, at vi har fået markplanen på plads. Det har været besværligt på grund af CAP-reformen, og det bliver dobbelt så dyrt, som det plejer. Men så er brakken også lagt fast for de næste år.
 
Når nu det er besluttet, at vi skal lægge brak, så vil jeg glæde mig over, at landskabet måske bliver lidt mere varieret, når der kommer lidt blomsterbrak hist og pist. Og måske bliver vi landmænd lidt mere bevidste om ressourcerne, når vi ikke længere skal køre helt ud i hjørnerne og kilerne.

Faktaboks

Holger Hedelund Poulsen

  • Ejer Møllegård ved Skanderborg. Blogger til Kvæg Plus
  • Har drevet bedriften i 50 år. Stort fokus på hjemmedyrket foder og at mindske klimabelastningen.
  • Til bedriften hører Danmarks højeste punkt, Møllehøj på 171 meter
  • 180 jersey-køer plus opdræt, alle dyr går på dybstrøelse
  • Gennemsnitlig ydelse pr. ko: ca. 11.000 kg EKM
  • Tre DeLaval malkerobotter, leverer non-gmo mælk til Arla
  • 270 hektar stærkt kuperet jord, hvoraf 177 er ejet: Majs, slætgræs og græsmark på 100 hektar, vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, hestebønner, vinterraps og skov.
  • To ansatte, en elev og en fastansat

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.